Klik venligst



Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      
STATUS:

Flere parkeringsafgifter til udenlandske lastbiler bliver betalt

Mandag 22. november 2021 kl: 13:17
Af: Redaktionen

Arbejdet med opkrævning af parkeringsafgifter hos udenlandske vognmænd går langsomt fremad. Det oplyser Transportministeriet på sin web-side. Siden januar 2019 har Færdselsstyrelsen varetaget parkeringskontrollen på statens rastepladser - herunder opkrævning af parkeringsafgifter hos udenlandske chauffører og vognmænd. Hvor de fleste danske vognmænd har betalt p-afgifterne, har udenlandske vognmænd været noget mere tilbageholdende med betale

Færdselsstyrelsen indgik i begyndelsen af året en aftale med den britisk baserede opkrævningsvirksomhed Euro Parking Collection (EPC), der skal hjælpe med at få de ubetalte afgifter hjem.


Ved udgangen af september har Færdselsstyrelsen oversendt 5.711 ubetalte afgifter til behandling hos EPC, som har sat gang i påmindelses- og rykkerproceduren i 1.220 af sagerne. Opgjort pr. 30. september i år er 527 afgiftssager afsluttet med indbetalinger.


- Det skal være slut at man kan misbruge vores rastepladser og efterlade et spor af ubetalte afgifter, bare fordi lastbilen hører til i udlandet. Det skaber en unfair situation for de danske lastbiler, der først og fremmest sjældnere parkerer ulovligt, men også i meget høj grad betaler de parkeringsafgifter, de bliver pålagt, siger transportminister Benny Engelbrecht (S) og konstaterer, at det stadig går langsomt med at få afgifterne hjem.


- Men det er positivt, at arbejdet med at få udenlandske vognmænd til at betale parkeringsafgifter rent faktisk er i gang, og vi kan se, at når de får en rykker, så betaler mere end 40 procent også afgiften. Det tal skal vi gerne have op og så skal vi have flere sager sendt til gældsinddrivelse, siger ministeren.


Ifølge Transportministeriet er EPC ved at indhente de nødvendige informationer hos de respektive landes myndigheder i 4.430 af sager, så påmindelses- og rykkerproceduren kan sættes i gang. 


522 sager er afsluttet uden betaling - blandt andet flere britiske afgifter, der er afvist på grund af forældelsesfrist i hjemlandet, fordi vognmanden har klaget over afgiften og fået medhold, eller mangelfulde data i bilregisteret i hjemlandet. Der er desuden flere lande, der har en lang sagsbehandlingstid, herunder Polen, Rumænien og Bulgarien.


Transportministeriet peger på, EPC får kun betaling for de afgifter, de har succes med at inddrive. Opkrævningsvirksomheden får 20 procent af de afgifter, de medvirker til, bliver betalt.




Klik venligst

© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Vognmand hentede komplet vogntog i Hedensted
- I 2010 arbejdede 7 procent - i 2025 var det 9 procent
- Sololastbiler og sættevognstog må holde vægten - norske vognmænd protesterer
- Norske myndigheder har hævet totalvægten for udvalgte vogntog
- Fire-akslet trailer har knap 15 meter gående gulv
- En række køretøjer med særlige godkendelser kan nøjes med det periodiske syn
- Aalborgvirksomhed har fået ny tre-akslet trækker med 780 heste
- Snerydning er også en fysisk aktivitet
- Italienske magasiner giver bæredygtighedspris til italiensk lastbil
- Amerikansk bilproducent melder klar med el-lastbiler
- Myndigheder fandt 1,2 milliarder falske euro i postforsendelser
- Bødeudskrivelse for manglende betaling af vejafgift er suspenderet

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst