Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Rederi-koncern oplever solid vækst i efterspørgslen

Torsdag 18. november 2021 kl: 12:13
Share  


Af: Redaktionen

Den danske DFDS-koncern, hvor en række færgeruter er kernen suppleret med landtransportaktiviteter, har offentliggjort regnskabsrapporten for årets tredie kvartal. I kvartalrapporten peger DFDS på vækst i fragtomsætning og om ekstraomkostninger på grund af flaskehalse i forsyningskæderne

Punkter fra DFDS' rapport for årets tredie kvartal:
  • Omsætning er steget med 22 procent til 4,4 milliarder kroner i forhold til 2020
  • Høj vækst i Middelhavet
  • Opbremsning i fragtmængderne til og fra Storbritannien
  • Passagertal fortsat holdt nede af rejserestriktioner

- Dækning af vores kunders behov gav os ekstra omkostninger i et travlt tredie kvartal. Når vi ser fremad, fortsætter vi ad vækstsporet, støttet af vores seneste opkøb af HSF Logistics Group og ICT Logistics, siger Torben Carlsen, der er administrerende direktør i DFDS, i en kommentar til kvartalrapporten.


DFDS - Nøgletal

2021

2020


2020-21

2019-20


2020

Millioner kroner

3.kvt.

3.kvt.

Ændring i procent

LTM*

LTM*

Ændring i procent

Hele året

Omsætning

4.406

3.598

22,5 %

16.148

14.218

13,6 %

13.971

EBITDA før særlige poster

848

846

0,3 %

3.265

2.734

19,4 %

2.732

EBIT før særlige poster

332

388

-14,3 %

1.294

826

56,7 %

858

Resultat før skat og særlige poster

263

324

-18,8 %

974

570

70,7 %

583

Resultat før skat

291

262

10,9 %

907

496

83,0 %

466


(*Sidste tolv måneder - Kilde og tabel: DFDS)


Omsætningen steg 22 procent til 4,4 milliarder kroner sammenlignet med samme kvartal sidste år, hvor omsætningen var på 3,6 milliarder kroner. Væksten blev drevet af højere fragtaktivitet i de fleste forretningsenheder. 


Passager-aktiviteterne i tredie kvartal var samlet set lavere end i 2020, men var stigende i den sidste måned af kvartalet.


Det samlede EBITDA for fragtfærge og logistik før særlige poster steg 6 procent til 795 millioner kroner - primært drevet af høj vækst i forretningsenheden Mediterranean. 


Det samlede EBITDA for passageraktiviteterne i forretningsenhederne Baltic Sea, Channel og Passenger faldt med 43 millioner kroner eller 45 procent til 53 millioner kroner. Det samlede EBITDA på 848 millioner kroner var på niveau med 2020.


DFDS peger på, at flaskehalse i forsyningskæderne blev mere udbredt i Europa i løbet af årets tredie kvartal. Storbritannien blev i særlig grad påvirket, hvilket medførte ekstra driftsomkostninger for både fragtfærge-, havneterminal- og logistikaktiviteter. Derudover blev fragtmængder til Storbritannien i perioder i tredie kvartal holdt tilbage, hvilket sænkede udnyttelsen på færgeruter.


DFDS har fortsat generelt positive forventninger til fragtaktiviteterne, selv om den nuværende opbremsning i britiske varestrømme forventes at fortsætte i fjerde kvartal. 


Passagertallet forventes at fortsætte med at stige. Årets omsætningsvækst forventes nu at blive mellem 23 og 25 procent mod tidligere mellem 20 og 25 procent. EBITDA før særlige poster forventes nu at blive mellem 3,3 og 3,5 milliarder kroner mod tidligere mellem 3,2 og 3,6 milliarder kroner. I 2020 var EBITDA 2,7 milliarder kroner.






Klik venligst

© Copyright 2022 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Chauffør i bulgarsk lastbil gjorde sig uheldigt bemærket
- Første halvår viste fortsat fremgang for havnen i Aarhus
- Fynsk Vognmand har givet chauffør et nyt vogntog mellem hænderne
- Antallet af nyregistrerede el-lastbiler er mere end fordoblet
- Forskellen mellem første og andenpladsen blev 27
- Volvo Trucks ligger forrest efter syv måneder
- Franske varebiler skal kunne konverteres fra diesel og benzin til el
- Bilisterne har sat farten ned på motorvejene
- Link-trailer skal være en del af en distributionskæde
- Bestanden af 3,5 tons varebiler er vokset med 66 procent
- Bestanden af lette lastbiler svinder ind
- Amerikansk pakkedistributør vil købe udbyder af sundhedslogistik

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst