Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Transportministeren åbner transportmesse i Herning

Tirsdag 14. september 2021 kl: 02:00
Af: Redaktionen

Torsdag 16. september foretager transportminister Benny Engelbrecht (S) den officielle åbning af Transport 2021 i MCH Messecenter Herning. Transport 2021, der er den 16. i rækken af transportmesser i Herning, byder denne gang byder på over 275 udstillere fordelt på 80.000 kvadratmeter overdækket messeareal. Udstillerne dækker det meste fra lastbil-, bus- og varebilsimportører til trailer-, IT- og værkstedsleverandører. Messen er åbnet i dagene 16. - 18. september

Transport 2021 afholdes denne gang sideløbende med den udsatte udendørs messe Entreprenør & Håndværk, som ministeren åbner ved samme lejlighed. 


Udstillerlisten på Transport 2021 tæller blandt andre Sawo, Palfinger, Besko, Lastas og VM Tarm, men også de store lastbilimportører DAF, Iveco, Mercedes-Benz, Scania og MAN.


- Vi sætter stor pris på opbakningen og glæder os over, at branchen bakker så flot op om Transport-messen som mødested for hele branchen. De mange udstillere er i disse dage i fuld gang med forberedelserne i hallerne, og de besøgende kan glæde sig til tre dage med en bred vifte af aktiviteter, hvor man både kan sparke dæk og hente høj faglig viden på blandt andet konferencerne og udstillingerne. Derudover medtager udstillerne selvfølgelig en masse spændende produkter og nyheder, siger projektleder Nikolaj Jørgensen.
 

Stort aktivitetsprogram
Foruden de godt 275 udstillere, som fylder 14 haller i MCH Messecenter Herning, kan de besøgende se frem til at opleve en række aktiviteter på årets messe. I området og på konferencen Grøn Transport kan man få et indblik i den grønne omstilling af den tunge transport, mens Danske Speditører afholder konferencen Fremtidens Logistik med en række foredragsholdere, som sætter fokus på både muligheder og udfordringer inden for digitalisering og klima i logistikbranchen.
 

Transport 2021 byder også på DM for Transportlærlinge, hvor chauffør- og lagerlærlinge dyster om DM-titler fredag 17. september. Endeligt vil besøgende også kunne opleve aktiviteter som Lastbiler for Børn, Show Trucks, RC Trucks, veteranlastbiler og meget mere.


Transport-messen gennemføres 16.-18. september 2021 og afholdes denne gang sideløbende med Entreprenør & Håndværk. Transport 2021 arrangeres af MCH i samarbejde med ATL - Transportens arbejdsgivere, AutoBranchen Danmark, Dansk PersonTransport, Danske Speditører, De Danske Bilimportører, DI Transport, DTL - Danske Vognmænd, Foreningen af Vognimportører i Danmark, ITD og 3F Transportgruppen.




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Transportmesse tiltrak 23.681 transportfolk
- Transportministeren på transportmesse takkede transportbranchen
- Mejeri-koncern kører fra Herning med Den Grønne Transportpris 2021
- Italiensk lastbilproducent har danmarkspremiere på flere biler i Herning
- Transportministeren klippede messesnoren
- Transpormessen i Herning er i gang
- Transportministeren åbner transportmesse i Herning
- Svensk busproducent satser stadig på biogas i den grønne omstilling
- Lastbilproducent præsenterer nyhed med svingdør
- Olieselskab præsenterer nye truckanlæg på transportmessen i Herning
- Flere lastbiler medbringer en el-truck
- Fremtidens mobilitet og bæredygtig innovation er med på transportmesse

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst