Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

2.000 bilister har fået bøder for spritkørsel og lignende

Onsdag 4. august 2021 kl: 12:20
Af: Redaktionen

I perioden fra onsdag 16. juni til og med søndag 1. august har politiet landet over gennemført en række indsatser mod spirituskørsel. Indsatserne var koordineret med Rådet for Sikker Trafiks kampagne Stop Spirituskørsel og har betydet, at 2.000 bilister er blevet sigtet for spritkørsel, narkokørsel eller kørsel med medicin i blodet

I kontrolperioden blev 852 bilister sigtet for spirituskørsel og 1.172 blev sigtet for kørsel med narko eller medicin i blodet. Hertil kommer 169 trafikulykker, hvor spiritus kan have været en medvirkende årsag til ulykken samt 49 ulykker, hvor føreren mistænkes for kørsel med narko eller medicin i blodet. 


I gennemsnit sigtede politiet ca. 459 bilister om måneden for spirituskørsel i 2020 og ca. 693 for narkokørsel. Politiet registrerede ligeledes 125 færdselsuheld pr. måned i 2020, som var relateret til spirituskørsel samt 27 uheld, som var relateret til narkokørsel. 


- Set i forhold til landsgennemsnittet pr. måned for sigtelser for spiritus- og narkokørsel ærgrer det mig, at antallet af sigtelser fortsat ligger højere i denne kontrolperiode, men jeg glæder mig over, at vi får fjernet disse bilister fra vejene, således de ikke er til fare for andre trafikanter, siger Christian Berthelsen, der er politiassistent, Rigspolitiets Nationale Færdselscenter.


- Rusmidler og trafik er en rigtig dårlig kombination og med den konstante fokus samfundet har på dette, så skuffer det mig, at så mange vælger at køre alligevel - velvidende, at det kan koste dem selv eller andre livet, påpeger han videre.


Over de seneste år har der været et stort fald i antallet af spiritusbilister fra godt 11.700 sigtede i 2007 til lidt over 5.500 i 2020. I samme periode er antallet af spiritusulykker faldet fra knap 2.800 til lidt over 1.500.


Spirituskørsel er et af ti fokusområder i Færdselssikkerhedskommissionens nationale handlingsplan, der har til formål at nedbringe antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken. 


Politiet fortsætter løbende indsatserne mod spiritus- og narkokørsel.




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Mangel på mekanikere og reservedele påvirker togdriften i det sydlige Jylland
- Refusion af flybilletter kunne ske via passagerernes rejseagent
- Antallet af togrejser steg i årets første to måneder
- Passagerer tilbage til busser og tog er emnet på høring på Christiansborg
- Beskæftigelsen steg med 33.600 på et år
- Tur i pirattaxi på få kilometer kostede en del tusinde kroner
- Fredag 12. marts 2024 lå brændstofpriserne på følgende niveau
- Rutesektor har fået ny næstformand
- 32 kilometer spor skal bane vejen for hurtigere tog på Lolland
- Nye løsninger skal få flere passagerer i den kollektive trafik
- Fremtidens kollektive transport er kommet tættere på i Nordjylland
- Regionale buslinier i Hovedstaden skifter til el-drift

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst