Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      
KONKLUSION I ANALYSE FRA REDERIORGANISATION:

CO2-regulering bør kunne ske på flådeniveau

Torsdag 6. maj 2021 kl: 16:00
Af: Redaktionen

Skal nye lav- og nulemissions skibe i drift, og dyrere klimaneutrale brændstoffer vinde indpas inden udgangen af dette årti, bør CO2-reguleringen kunne ske på baggrund af et rederis flåde og ikke kun det enkelte skib. Sådan lyder konklusionen i en ny analyse, som Danske Rederier har bestilt, og konsulenthuset CE Delft har udarbejdet

Analysen viser, at hvis man lader de ældste skibe sejle videre i stedet for at ombygge dem, vil det frigive midler til at bygge helt nye skibe med meget lave eller ingen CO2-udledninger. Samtidig vil den tilgang sikre, at den samlede CO2-udledning ikke bliver større, end hvis man også kræver de ældre skibe ombygget.


- Vi er klart fortalere for, at man kan se på hele flåden samlet, når et rederis CO2-udledning skal måles. I stedet for at smøre tyndt ud på alle skibe, skal man satse på de nyeste og grønneste skibe, og det har vi fået bekræftet med det nye studie, siger Maria Skipper Schwenn, der er direktør for sikkerhed, miljø og maritim forskning i Danske Rederier.


Danske Rederier vil bruge analysen i arbejdet i FN's søfartsorganisation, IMO, hvor der i øjeblikket forhandles om, hvordan skibene skal leve op til effektivitetskrav.


- Det er ekstremt vigtigt, at verdensflåden bliver mere effektiv, men hvis vi skal nå vores målsætning om at være CO2-neutrale i 2050, så skal de nye brændstoffer også i spil. Analysen slår fast, at de grønne brændstoffer ikke kommer i brug i dette årti, hvis der ikke skabes et incitament til det. Det incitament kan IMO skabe ved at åbne for en flådetilgang - uden at gå på kompromis med ambitionsniveauet, siger Maria Skipper Schwenn.


Søfartsstyrelsen har indsendt analysen til IMO, hvor det ikke indgår som et egentligt forslag, men kan indgå i drøftelserne som baggrundsviden.


- Analysen er et led i at påvirke medlemslandene i IMO og få dem til at se, at den flådebaserede tilgang er den mest logiske, fornuftige og ambitiøse måde at skubbe til skibenes grønne omstilling. Den flådebaserede tilgang kan indrettes på en måde, så man har mindst lige så stor sandsynlighed for at nå de opsatte reduktionsmål, og derfor mener vi, at CO2-reguleringen bør kunne ske på flådeniveau, hvis rederiet eller operatøren ønsker det, siger Maria Skipper Schwenn.


Interesserede kan se analysen fra Danske Rederier her:









Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Seks meldes døde
- Havn investerer og reducerer sin gæld
- Containerskib sejler bro ned
- Skibe, der transporterer offshore-personale, bliver omfattet af ny international sikkerhedsstandard
- Kli­ma­re­gu­le­ringen af den globale skibsfart tager små skridt fremad
- Transport-koncern fra Esbjerg havde fremgang på bundlinien
- Lavere efterspørgsel og overkapacitet påvirkede resultatet hos tysk transportkoncern
- Rederi-koncern med islandske rødder lancerer rute uden om Frankrig
- Toldstyrelsen opfordrer virksomheder til at forberede sig på nyt it-system til eksport
- 31-årig anholdt i sag om indsmugling af 300 kg kokain
- Havneatlas giver overblik over danske erhvervshavne
- Havn melder sig ind i erhvervsorganisation

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst