Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Københavnsk taxiselskab kører el-biler ind i Aarhus

Fredag 30. oktober 2020 kl: 13:58
Af: Redaktionen

Taxi-selskabet Viggo, der har makeret sig i København ved udelukkende at betjene kunderne med el-drevne taxier, efter et godt år i Hovedstaden el-biler ind i Aarhus. Premieredagen er sat til fredag 13. november, hvor Viggo vil have fem taxier med el-motorer i Midtbyen. I weekenden med søndag 1. november vil Viggo tibyde ture til en 20'er

Viggo kalder sig selv for en mobilitetsvirksomhed, fordi virksomheden med egne ord er mere, end hvad man typisk forbinder med et taxiselskab.


- Viggo adskiller sig fra det mere traditionelle taxiselskab ved at forene moderne teknologi og klimabevidsthed. Vi har ingen telefoncentral, og vi har ingen forurenende dieselbiler. Til gengæld har vi en brugervenlig app og nul-emissionsbiler - altså elbiler, som til en god, fast pris kører en stigende kundegruppe fra A til B, siger administrerende direktør i Viggo, Kenneth Herschel.


Den stigende kundegruppe, som indtil videre hovedsageligt har været bosiddende i Storkøbenhavn, bliver nu udvidet til også at omfatte arhusianere.


Hos Viggo peger man på, at Aarhus i mange år viftet med flaget for at være en europæisk foregangsby, og lige præcis den progressive attitude vil Viggo gerne være en del af:


- Aarhus imponerer på mange måder, men især mål og ambitioner om at være CO2-neutral i 2030 gør, at byen matcher alt, hvad vi i Viggo tilsvarende ønsker for fremtiden, siger Kenneth Herschel, som fremhæver, at transport tegner sig for omtrent en tredjedel af Danmarks samlede CO2-udledning, og derfor giver Viggos elbiler i byen god mening


Viggo lancerer fem elbiler i Aarhus fredag 13. november og har som mål, at der inden udgangen af 2020 er 10 Viggo-biler på de aarhusianske gader. Bilerne er primært Tesla Model 3 og Jaguar I-PACE, da det er de elbiler, der har længst rækkevidde og derfor også giver den bedste økonomi for de nye vognmænd.


- Og så er de biler da også at foretrække for kunderne - for hvem vil ikke gerne køre på business class til economy-pris, siger Kenneth Herschel.


Viggo går efter erhvervssegmentet
Foruden ny teknologi og service er elbilen det bærende fundament for Viggo, hvor Kenneth Herschel efter et års erfaring fra det københavnske marked ser optimistisk på fremtiden i Aarhus.


- Vi ser en stor efterspørgsel på et klimafordrende alternativ på det område, som kaldes persontransport - fra både privatkunder og virksomheder. Især oplever vi, at grønne, bæredygtige tech-løsninger som Viggo, har de store erhvervsvirksomheders interesse, siger han.


Derfor har Viggo også et øget fokus på erhvervssegmentet og med over 40 virksomhedsaftaler i København og omegn, håber mobilitetsvirksomheden på flere bæredygtige samarbejdsaftaler i Aarhus, hvor 8000 C nu også kan se frem til at implementere klimabevidst mobilitet for deres medarbejdere og derved spare 85 g CO2 pr. kilometer sammenlignet med en typisk dieseltaxi.


Viggo’s ambitioner på det skandinaviske marked er høje. Inden udgangen af 2021 vil de være i fem skandinaviske byer, og Aarhus er et naturligt næste skridt efter København i deres ekspansion.


- Vi glæder os til, at en masse klimabevidste aarhusianere downloader Viggo-appen 13. november - jeg tror, der er mange, siger Kenneth Herschel.


Man behøver dog ikke vente til den 13. november med at tage en tur med Viggo. Fredag 30. oktober og lørdag 31. oktober var selskabet to biler i testkørsel i Aarhus, og man kan køre med mellem klokken 15 og 02 fredag 30. og mellem klokken 12 og 02 lørdag 31. for 20 kroner i introduktion.




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Rejsende i Nordjylland kan tage cykel gratis med i busser og tog
- DSB solgte flere pendlerkort i første kvartal
- Kong Frederik X indvier Hovedstadens nye Metrostationer
- Analyse af vigespor på Svendborgbanen sender idéen ud på et sidespor
- Busproducent skal levere 354 busser til Rom
- Aarhus Letbane fejrer fem år med den fulde strækning
- Bilhandler er endt i skifteretten
- Region Syddanmark stopper med at købe nye benzin- og dieselbiler ved udgangen af året
- Tysk koncern skal opgradere S-banen til førerløs togdrift
- To virksomheder kan byde på støttesystemer
- Flere vælger at rejse med bus, tog og letbane i Region Midt
- Nordjyske busser og tog kørte med flere passagerer

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst