Klik venligst

Klik venligst

Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      
BEREGNINGER:

Det er sundere at cykle end hidtil antaget

Torsdag 22. oktober 2020 kl: 10:13
Share  


Af: Redaktionen

Nye beregninger viser, at sundhedsgevinsten ved cykling er højere end hidtidige beregnet. Sundhedsgevinsten er højere både for den enkelte cyklist og for samfundet som helhed

- Sundhedsgevinsten for samfundet af flere tramp i pedalerne er mere end dobbelt så stor, som vi hidtil har regnet med. Det er en vigtig faktor at have med i de videre forhandlinger om fremtidens grønne mobilitet, og der er ikke tvivl om, at cyklerne vil være en del af forhandlingerne, siger transportminister Benny Engelbrecht (S) på baggrund af de nye beregninger, som Transport- og Boligministeriet har bestilt, og som Cowi har gennemført i samarbejde med DTU - Danmarks Tekniske Universitet i Lyngby nord for København 


Fysisk aktive mennesker har mindre risiko for at få eksempelvis type 2-diabetes. Risikoen for at blive ramt af type 2-diabetes er 45 procent højere for inaktive mennesker, end hvis man er tilstrækkelig fysisk aktiv. Årligt er omkostningerne ved tabt produktion for type 2 diabetes omkring 1,3 milliarder kroner, mens behandlingsomkostningerne til patienter med type 2 diabetes udgør omkring 1,5 milliarder kroner årligt.


En forbedring af sundheden vil derfor ikke alene gavne den enkelte, som har en mindre risiko for at blive syg, men også samfundet, der som helhed også vil få gavn af den øgede fysiske aktivitet.


I forbindelse med de nye beregninger af sundhedsgevinsten ved cykling er der for første gang lavet tilsvarende beregninger på elcykler. Sundhedsgevinsten er mindre, men stadig ganske betydelig, selvom der er lidt medvind i pedalerne. Det kan på den anden side også give mod på at bruge cyklen på lidt længere afstande.


- Selvom der er en motor, der giver et par ekstra kilometer i timen, så har en tur på en elcykel stadig stor effekt både for den enkeltes sundhed og for hele samfundet. Beregningerne af sundhedsgevinsten ved cyklisme taler for vigtigheden af at sikre gode forhold for cyklisterne, både dem med og uden elmotor, siger Benny Engelbrecht.


Om beregningerne:
  • De opdaterede beregninger for sundhedsgevinsten ved cyklisme indgår i de Transportøkonomiske Enhedspriser, som er en række forudsætninger til brug for samfundsøkonomiske analyser af infrastrukturprojekter
  • Enhedspriserne inkluderer blandt andet forventet udvikling i priser, BNP, befolkningstal og kørselsomkostninger og meget mere
  • De opdaterede beregninger er bestilt af Transport- og Boligministeriet og er udført af Cowi.
  • Opdateringen viser, at sundhedsgevinsten ved cykling på almidnelig cykel er højere både for den enkelte cyklist og for samfundet generelt end de gamle beregninger.
  • Elcykler er ikke inkluderet i de hidtidige beregninger og kan derfor ikke sammenlignes. Overordnet giver elcykler en mindre gevinst for samfundet generelt sammenlignet med almindelige cykler. Det skyldes en mindre sundhedsgevinst og større uheldsrisiko pr. kørt km på elcykel sammenlignet med almindelig cykel

Interesserede kan læse mere her:

Dokumentationsnotat: Transportøkonomiske enhedspriser for cykling:

Transportøkonomiske Enhedspriser (DTU):





Klik venligst

© Copyright 2020 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Transportministeren åbnede landets første landsdækkende HVO-buslinje
- Nedlukning og rejserestriktioner påvirkede flytrafikken i nordjysk lufthavn
- Høj fart og uopmærksomhed er et problem blandt erhvervschauffører
- Midlertidig ordning om arbejdsfordeling forlænget til udgangen af 2021
- Svensk rederi får ny chef for sine Danmarks-ruter
- Magasinet Bus 11 - 2020 er udkommet
- Energiselskab udlover dusør for hjælp til opklaring af dieselolie
- Storebæltsberedskabet har fået sin nye avancerede brandbil
- Bruge nummerpladescannere til tjek af udenlandske køretøjer
- Partnerskab sigter på udvikling af brintfærge
- Fjernbus-forbindelse med færge åbner mellem København og Sønderborg
- Skånsk havn har fået flere færgepladser

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst

Klik venligst



Klik venligst