Klik venligst



Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      
FÆRGEREDERI EFTER ANALYSE:

Femern-projektets økonomi er ikke robust

Onsdag 23. september 2020 kl: 10:56
Af: Jesper Christensen

Scandlines - færgerederiet, der sejler på to ruter mellem Danmark og Tyskland - den ene mellem Gedser og Rostock og den anden mellem Rødby og Puttgarten - fremfører onsdag på baggrund af en analyse, at den danske stat står til et tab på mindst 3 millioner og i værste tilfælde op mod 32 milliarder kroner på Femern-tunnelen. Aanalysen,, som Scandlines henviser til, er udarbejdet af Kraka Advisory på vegne af Scandlines

Analysen fra Krake Advisory peger i sin sammenfatning på, at økonomien i Femern-projektet ikke længere er robust, men vil påvirke statsfinanserne negativt.


Færgerederiet Scandlines frygter ukontrolleret, skattefinansieret konkurrence, når tunnelens økonomi med rederiets ord bryder sammen.


Rederiet, der agter at fortsætte med at sejle mellem Rødby og Puttgarten efter åbningen af den faste forbindelse, fremfører, at EU-Kommissionen under kommissær Margrethe Vestager har slået fast, at Femern-forbindelsen er en statsstøttet konkurrent til private færgeruter - eksempelvis Scandlines.


Rederiet peger på, at EU-Kommissionens afgørelse udstikker klare rammer for statsstøttens omfang, både økonomisk og tidsmæssigt, hvilket Scandlines hilser velkomment.


- Afgørelsen blev af politikere bag Femern-tunnelen modtaget med det sædvanlige svar; at projektet fortsat er ’robust’. Ikke desto mindre valgte den danske stat kort efter at indklage EU-Kommissionens afgørelsen om statsstøtte for EU-Domstolen, og man må tro, at selv de stædigste Femern-fortalere er begyndt at vakle i troen på robustheden, siger Søren Poulsgaard Jensen, der er administrerende direktør i Scandlines.


Scandlines fremhæver, at Femern-projektet efter rederiets vurdering er baseret på forældede trafikmodeller og -forventninger, og at det bygger på mangelfulde analyser af konkurrent- og kundeadfærd. 


Rederiet peger også på, at projektet undervejs i et mangeårigt forløb er blevet ramt af forsinkelser, budgetskred, problemer med godkendelser i Tyskland, EU-domme, ændrede trafikforhold og nedsættelser af taksten på Storebælt og senest en række oversete, fredede stenrev i det planlagte byggefelt.


- Vi bad Kraka Advisory undersøge validiteten i påstanden om økonomisk ’robusthed’ set fra statskassens side. Perspektiverne for skatteborgerne, som kommer til at betale regningen, når Femern-tunnelen med al sandsynlighed rammer gældsfælden, er dystre. Og for Scandlines - og andre konkurrenter i trafikkorridoren - er perspektiverne ved konkurrence fra en i sidste ende skattefinansieret underskuds-tunnel både skræmmende og unfair, siger Søren Poulsgaard Jensen, og fortsætter:


- Som Kraka Advisory’s analyse viser, hænger økonomien ikke sammen i Danmarkshistoriens største anlægsprojekt. Enhver udfordring og kritik af projektet er hidtil blevet fejet til side med postulatet om, at det er ’robust’, og veldokumenteret. Mens vi hverken kan få garanti for rimelige adgangsforhold for vores kunder eller ordentlige sikkerhedsforhold på vores sejlruter, så får politikerne bag Femern-projektet – på trods af de økonomiske realiteter – at vide, at projektet er ’robust’, selv om alle væsentlige forhold har ændret sig. Ansvarlige politikere bør gribe ind og kræve en ordentlig og opdateret analyse af projektet og tale klart om de økonomiske konsekvenser af de valg, de træffer.


Interesserede kan se Kraka Advisory’s analyse her:








Klik venligst

© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Herfølge-vognmand har hentet to-akslet link-trailer i Hedensted
- Danskbaseret transportkoncern er ny olympisk logistik- og transportpartner
- Pickup'er er leveret med sneplov og saltspreder
- Fredag 7. november 2025 lå brændstofpriserne på følgende niveau
- Lastbilanlæg i Malmö lukker efter tre år
- Britisk rederi-koncern udvider kapaciteten til og fra Tilbury øst for London
- Omsætningen steg hos dansk rederikoncern
- Ny EU-aftale om CO2-beregning er en god nyhed
- Antallet af konkurser faldt i oktober - med store forskelle mellem regioner og brancher
- Ny fabrik i Fredericia skal håndtere tre millioner dåser og flasker - dagligt
- Rederikoncern vil skære sine omkostninger ned med 300 millioner kroner
- Øresundshavn tester rengøringsrobot til containere

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst