Norsk færgerederi vil effektivisere - og skærer i medarbejderstaben
Fredag 18. september 2020 kl: 15:02
Af: RedaktionenDet norske færgerederi Fjord Line, der blandt andet sejler mellem Hirtshals i Vendsyssel og havne i det sydlige Norge, forbereder sig på, at effekterne af corona-virussen vil vare længe. Selv om likviditeten er sikret, vil rederiet skære i omkostningerne, hvilket betyder fyrringer
- 2019 var et rekordår for os, både når det gælder omsætning og resultat, og vi var meget optimistiske for 2020. Desværre vendte alt med Covid-19. Bookingerne er nu kun en brøkdel af det vi normalt har på dette tidspunkt. Nu forbereder vi os på, at det kan tage lang tid før vi er tilbage til normal drift, siger Rickard Ternblom, der er administrerende direktør i Fjord Line.
Likviditeten er sikret
Effekten af tiltagene, som blev gjort før sommeren med kontant støtte, refinansiering, intern omstilling og ejerkapital, er beregnet til 700 millioner kroner i positiv kontantstrøm for 2020, hvilket ifølge Fjord Line sikrer driften gennem 2020.
Rederiet mener, at indsatsen viser, at ejerne, banker, långivere og andre leverandører og samarbejdspartnere har stor tro på forretningsmodellen og de langsigtede målsætninger.
- Vi har sikret vores likviditet, men vi ser, at det vil tage tid at nærme os normal drift igen. Sommeren har vært god, men nu går vi ind i en efterår- og vintersæson med naturligt begrænset trafik, som bliver yderligere udfordret af myndighedernes råd om ikke at rejse. Dermed er det helt nødvendig med nye tiltag for at opretholde en vigtig transportåre til og fra kontinentet knyttet til fragt af gods og passagerer, siger Rickard Ternblom.
Kraftig effektivisering af driften
Fjord Line har de seneste år brugt væsentlige ressourcer på effektivisering og automatisering i alle deler af virksomheden. Det vil rederiet fokusere yderligere på og forventer, at det vil give betydelige besparelser.
- Det er dog meget vanskeligt at forudse længen på krisen, noget som kræver at vi sætter i gang yderligere tiltag. Selv med myndighedernes udvidede permitteringsregler, kompensationsordninger og lånegarantiordning, kommer vi ikke udenom, at de ansatte vil blive berørte. Op mod 200 personer vil blive sendt hjem eller opsagt. Udgiftsreduktioner er det eneste som hjælper når indtægterne falder så dramatisk som det vi har oplevet de sidste måneder, siger Rickard Ternblom og fortsætter:
- Alle i Fjord Line har bidraget i denne vanskelige tid. Jeg er ydmyg overfor den indsats, som vores ansatte har givet under meget specielle omstændigheder. Denne krise er ikke ovre, og ingen ved hvor længe effekterne vil vare. For at sikre arbejdspladser og komme styrket ud af krisen, er det helt afgørende at reducere vores omkostninger til et minimum.
Rickard Ternblom peger på, at fremtidsudsigterne for rederiet er lyse.
- Takket være den omfattende indsats og refinansieringsproces i foråret, står Fjord Line stabilt og er klar til at tage imod vores gæster når pandemien på et tidspunkt slipper sit tag, siger Rickard Ternblom.
.jpg)
© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

- Grøn omstilling kræver stabile rammer og handling bag ambitionerne
- Esbjerg fik besøg fra EU - dansk skibsfart og grøn energi var i fokus
- Myndigheder skal kunne skyde droner ned
- Tysk haveselskab sætter gang i automatisering af terminaktraktorer
- Østjysk havn får endnu en direkte rute til Asien
- International sikkerhedsliste har Danmark med i den øverste top
- Shipping-koncern skifter 600.000 liter fossil diesel ud med biodiesel
- Fragtmængderne fald i flere regioner
- Bilister i el-biler vælger færgen over Kattegat
- Sveriges største containerhavn får ny direkte forbindelse til Asien
- Martin industrivirksomhed har fået ny ejer og nyt navn
- Fem 13-liters tilpassede lastbilmotorer driver indlandsfragtskib
Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |