Fredericia får anløb af et krydstogtskib
Mandag 15. april 2013 kl: 09:14
Af: RedaktionenI august næste år vil krydstogtskibet »Legend of the Seas« efter planen lægget til ved Kastelskajen på Fredericia. Krydstogtskibet, der er 264 meter langt, 32 meter bredt, har 11 gæstedæk, og kan have over 2.000 gæster om bord, er fra et af verdens største krydstogtsrederier, Royal Caribbean international
![]() |
- Vi er derfor i ADP meget stolte over i dag at kunne bringe denne nyhed, da udviklingen af en ny krydstogtsdestination normalt ikke er noget, der sker i løbet af så kort tid, siger Ole Haugsted Jørgensen, der er salgschef hos ADP.
Folkene hos ADP A/S peger på, at med en kapacitet på over 2.000 passagerer og ca. 700 besætningsmedlemmer er skibet leveringsdygtigt i gæster ikke bare til Fredericia, men til hele Region Syddanmark. Fredericia som krydstogtdestination vil dermed være med til at skabe en betydelig vækst inden for turistbranchen i hele regionen.
Selve arbejdet med at tiltrække krydstogt til Fredericia startede i 2012 ved verdens største krydstogtsmesse i Miami, hvor ADP A/S blandt andet mødtes med Royal Caribbean - et møde der et par måneder efter blev fulgt op af en 'site inspection', med besøg hos flere af Region Syddanmarks største attraktioner - eksempelvis Egeskov Slot, Kongernes Jelling, H.C. Andersen Museet, Koldinghus og Legoland - som med deres engagement var med til at gøre besøget til en succes.
ADP er i gang med at etablere et netværk inden for turistbranchen i området og vil fortsætte dette arbejde, så alt er klart til at modtage fremtidige krydstogtgæster.
ADP har allieret sig med nogle af branchens eksperter - blandt andet Luis de Carvalho fra Consult DC, der har mere end 25 års erfaring i international havne- og destinationsudvikling til krydstogt-industrien. Luis de Carvalho har været med i mere end 100 lignende site inspections og deltog også i Royal Caribbeans besøg i Fredericia i sommeren sidste år og fremhævede Fredericias potentiale som krydstogtdestination i den efterfølgende rapport.
ADP ejer og driver erhvervshavnene i Fredericia, Nyborg og Middelfart, og Fredericia som krydstogthavn er et helt nyt forretningsområde for ADP.
- Vi har brug for et tæt samarbejde med turistbranchen. Derfor er vi glade for den store opbakning, vi allerede har fået fra byen og de omkring liggende turistattraktioner, og vi vil arbejde på en udvidelse af vores netværk, siger Ole Haugsted Jørgensen.

Aftalen om anløb til Fredericia 2014 indgås mellem Strategy Manager Marc Miller, Royal Caribbean International og administrerende direktør Jens Peter Peters, ADP A/S.
.jpg)
© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

- Ny national industripark bør placeres i Rødbyhavn
- Havnebusser sejlede med over en million passagerer
- Hybrid-slæbebåd med eldrift blive placeret i Øresundshavn
- Transportkoncern har fået godkendt opkøb og ændrer i ledelsen
- Told på skibsfart modvirker behov for klimaafgift
- Skoleskib markerer sit 90-års jubilæum i København
- Skoleskib besøger søfartsskoler og institutioner på tværs af Danmark
- Krydstogtssæsonen i Aarhus går i gang med kurs mod besøgsrekord
- Ny international maritim aftale sætter kursen for klimaneutral skibsfart i 2050
- Arbejdet for klimaneutral skibsfart er langt fra slut
- Sønderjysk havn løftede sit driftsresultat op
- Påske-effekt løftede fragtmængderne hos rederi-koncern