Forsiden
      

Mercedez-Benz om ny Actros: Bomstærk lastbil med et kraftfuldt look

Tirsdag 5. maj 2009 kl: 13:30
Af: Jesper Christensen

Den tyske lastbilproducent, Mercedes-Benz er klar med entreprenør-udgaven af Actros version 3

Mercedez-Benz om ny Actros: Bomstærk lastbil med et kraftfuldt look
Den nye Actros version 3 er nu på sporet i en entreprenør-udgave, som fås i flere varianter med forskellige motorstørrelser og i vægtklasser lige fra 18 ton til 41 ton totalvægt samt med et stort udvalg af akselkombinationer. Fælles for dem alle er ifølge Mercedes-Benz et højt niveau af komfort, sikkerhed og ikke mindst robusthed. Det sidste sikres blandt andet af to ekstra beskyttelsesplader under henholdsvis motor og køler samt under tank. Beskyttelsespladerne sikrer mod uforudsete skader på køretøjet under vanskelige forhold på byggepladsen. Pladen under motor og køler er en tre millimeter tyk rustfri stålplade, som udover beskyttelse også rent æstetisk fremhæver bilens kraftfulde ydre.
Derudover har Actros entreprenørbiler en lang række nye features, herunder robuste metalgitre foran lygterne, riflet beklædning til sidespejlene og en ny bevægelig pendulindstigning. Sidstnævnte er fastgjort med gummielementer og har dermed fri bevægelighed og giver mere modstandskraft i forhold til stød.

Automatiseret gearkasse som standard
Som noget helt særligt leveres Actros entreprenørbiler nu med den automatiserede gearkasse PowerShift fra Mercedes-Benz som standard i en særlig offroad version, der er specielt udviklet til tunge entreprenøropgaver. Ved hjælp af et meget hurtigt gearskifte bliver afbrydelsen af trækkraften minimeret. Det skåner drivlinen, giver lavere brændstofforbrug ved landevejskørsel og gør det mærkbart nemmere for chaufføren at håndtere lastbilen i vanskeligt terræn.

Den komplekse og brugervenlige teknologi, der kendetegner Actros entreprenørbiler er udviklet og testet hos Mercedes-Benz i Tyskland. Som verdens førende producent af kommercielle køretøjer råder Mercedes-Benz over verdens største lastbilfabrik i Wörth i Tyskland. Den har tilknyttet testanlæg med laboratorier, værksteder og prøvebaner, hvor der investeres mange ressourcer i produktudvikling.

Læs også: Ny Actros entreprenørbil er klar til udfordringerne




Mercedes-Benz er på sporet med en entreprenørudgave af Actros version 3.



Klik venligst

© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Vognmand fra Sydsjælland har hentet overføringsanhænger i det østjyske
- Vognmand i Salling har koblet for endnu en fire-akslet påhængsvogn med udtræk
- Fire-akslet trailer med rullepresenning er gået til Skibby
- Fynsk vognmand tog to tip-trailere med fra Hedensted
- Flere lastbiler fra hollandsk producent kører fra fabrikken med en serviceaftale
- Entreprenør i Roskilde har overført en hænger fra Jylland
- Tip-trailer har plads til 61,5 kubikmeter i kassen
- Tre franske er sendt til Vejbæk ved Padborg
- Solceller på taget kan levere energi og CO2-reduktioner andre steder
- Vognmand kørte to kærrer hjem til Køge
- Universalværksted i Holstebro er blevet center for eftermarkedsdele
- Elektrisk lastbil fra Sverige rækker 600 kilometer og lader op på 40 minutter

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst