Mercedez-Benz om ny Actros: Bomstærk lastbil med et kraftfuldt lookTirsdag 5. maj 2009 kl: 13:30 Af: Jesper ChristensenDen tyske lastbilproducent, Mercedes-Benz er klar med entreprenør-udgaven af Actros version 3
Derudover har Actros entreprenørbiler en lang række nye features, herunder robuste metalgitre foran lygterne, riflet beklædning til sidespejlene og en ny bevægelig pendulindstigning. Sidstnævnte er fastgjort med gummielementer og har dermed fri bevægelighed og giver mere modstandskraft i forhold til stød. Automatiseret gearkasse som standard Som noget helt særligt leveres Actros entreprenørbiler nu med den automatiserede gearkasse PowerShift fra Mercedes-Benz som standard i en særlig offroad version, der er specielt udviklet til tunge entreprenøropgaver. Ved hjælp af et meget hurtigt gearskifte bliver afbrydelsen af trækkraften minimeret. Det skåner drivlinen, giver lavere brændstofforbrug ved landevejskørsel og gør det mærkbart nemmere for chaufføren at håndtere lastbilen i vanskeligt terræn. Den komplekse og brugervenlige teknologi, der kendetegner Actros entreprenørbiler er udviklet og testet hos Mercedes-Benz i Tyskland. Som verdens førende producent af kommercielle køretøjer råder Mercedes-Benz over verdens største lastbilfabrik i Wörth i Tyskland. Den har tilknyttet testanlæg med laboratorier, værksteder og prøvebaner, hvor der investeres mange ressourcer i produktudvikling. Læs også: Ny Actros entreprenørbil er klar til udfordringerne ![]() © Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |