Klik venligst



Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Chauffør slap med en bøde

Fredag 2. november 2007 kl: 11:00
Af: Jesper Christensen

Landsretten underkendte byrettens afgørelse i en sag om et udhæng bagud på 8 cm for meget. Anklagemyndigehden ville have chaufføren idømt en betinget frakendelse af kørekortet

En chauffør så ren som nogen slap forleden med en bøde på 500 kroner for at have kørt med en container, der ragede 8 centimeter for langt bagud i forhold til underkøringsværnet på hans lastbil.
Anklagemyndigheden havde ellers lagt op til en betydeligt hårdere straf til chaufføren, som var blevet standset af en politibetjent, som havde kunnet konstatere, at den nye container, som chaufføren kort for inden havde trukket op på sin lastbil, ragede ikke blot de tilladte 70 centimeter ud over underkøringsværnet bagerst. Nej, containeren ragede hele 78 centimeter ud.
De 8 centimeter mere end tilladt, mente politimanden var så grov en forseelse, at chaufføren skulle have tre klip i kørekortet - altså en en betinget frakendelse af kørekortet med en prøvetid på tre år - plus en bøde på 1.500 kroner.

Anklageren: En grov forseelse - Landsretten: Nej det er ikke
Anklagemyndigheden mente med udgangspunkt i politibetjentens afsløring af de 8 centimeter for langt udhæng, at chaufføren havde bragt andre menneskers liv i fare. Dermed skulle chaufførens forseelse sammenlignes med eksempelvis at køre mod trafikken på en motorvej eller i en ensrettet gade.
Den opfattelse delte dommeren i byretten i første omgang, men sagen blev anket til Landsretten, som ikke ville køre med på anklagemyndighedens vogn.
Landretten frikendte chaufføren for at have bragt andres liv i fare, så
chaufføren slap med en bøde på 500 kroner for at have overtrådt reglerne om et køretøjs længde. Bøden på de 500 kroner er den mindst mulige.

Forsvarsadvokat Jacob Forman, som første sagen for chaufføren, siger til transportnyhederne.dk, at chaufføren var verdens reneste chauffør, som ikke tidligere havde været straffet.
Jacob Forman er godt tilfreds med Landsrettens afgørelse, som betyder, at chaufføren undgår at skulle op til en orienterende køreprøve med efterfølgende prøve tid på tre år. Med en betinget dom ville eksempelvis tre udfyldningsfejl på skiverne til lastbilens fartskriver, vil betyde, at chaufføren med et slag ikke måtte køre lastbil i tre år.


Klik venligst

© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Vognmand i Sorø hentede grustrailer i Østjylland
- Et enkelt mærke har over halvdelen af markedet
- Bestanden er steget med 1,1 procent
- Havneselskab med aktiviteter i tre havne omsatte for mere
- Antallet af nyregistreringer faldt med 4,8 proncet i årets første fire måneder
- Antallet af nyregistreringer faldt med 12,4 procent
- Toldere og politi fandt 27.400 cigaretter i førerhus og lastrum på tyrkisk vogntog
- Rederi-koncrn tilpassede kursen i et kvartal med underskud på driften
- Stilladsfirma i Hillerød kører ud med to nye ladbiler
- Småøer kan få særligt tilpassede postløsninger
- Salget af nye elektriske lastbiler vil nå tre fjerdedele i 2030
- Bekendtgørelse om kvalifikationskrav til visse chauffører i vejtransport er ændret

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst