Johs. Rasmussen, Svebølle, på opkøb
Fredag 8. juli 2005 kl: 12:48
Af: Anders JakobsenVognmandsfirmaet på Sjælland har overtaget System Fragt Viborg A/S med til bagevirkende kraft fra den 1. maj 2005
Med virkning fra 1. maj 2005 har Johs. Rasmussen, Svebølle A/S overtaget samtlige aktier i System Fragt Viborg A/S, der vil fortsætte alle aktiviteter som hidtil og under samme navn og fra samme adresser som hidtil. Transaktionen er alene betinget af endelig myndighedsgodkendelse.
- Købet er sket som et led i vor fortsatte strategi om at være en af Danmarks førende udbydere af transporter og totale logistikløsninger, udtaler adm. direktør Klaus W. Rasmussen.
- Vi har i de seneste år oplevet en markant stigning i interessen for at kunne tilbyde totale løsninger, hvor vi tager os af afviklingen af hele logistikkæden hos vore kunder. Vi har samtidig oplevet en efterspørgsel på løsninger med nye muligheder og alternativer til det eksisterende marked. Vi har derfor vurderet, at tiden nu var inde til opkøb.
Større division
Ved dette opkøb - både hvad angår materiel, lagre og know how samt medarbejdere - kan der derfor skabes en større division for distribution i Johs. Rasmussen, Svebølle A/S, der i dag består af tre divisioner: En division for tankvogne, en division for konventionel fulloads, og en division for distribution.
I fremtiden vil selskabet sammenlagt råde over mere end 250 egne trækkende enheder og mere end 800 sættevogne. Sammenlagt vil der dagligt være beskæftige mere end 400 trækkende enheder, og den samlede omsætning vil andrage mere end 400 mio. kr.
- Trafikkerne og ruterne i selskaberne komplementerer hinanden i meget høj grad, ligesom ingen lokationer eller områder vil være med dobbelt repræsentation, hvorfor selskaberne også på sigt kan fortage væsentlige udvidelser af rutenettet, siger Klaus W. Rasmussen.
Tidligere ejere fortsætter
De tidligere ejere Ejvind og Birte Frederiksen fortsætter som hidtil i System Fragt Viborg A/S.
- For System Fragt Viborg A/S vil dette nye samarbejde betyde en øget fleksibilitet og leveringssikkerhed for vore kunder. Vore selskabers kulturer er meget lig hinanden, hvorfor vi også imødeser muligheder for udveksling af kompetencer i organisationerne generelt, siger Ejvind Frederiksen, System Fragt Viborg A/S.
.jpg)
© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

- Fredag 25. april 2025 lå brændstofpriserne på følgende niveau
- Transportorganisation er fortsat i mod forhøjelsen
- Folketinget har vedtaget at fordoble vejafgiftsbøder
- Letbanetog kørte knap 1,9 millioner passagerer rundt i Odense i første kvartal
- Flere pakker forbedrede resultat i svensk-dansk postkoncern
- 2.400 flere lønmodtagere var i arbejde i februar
- - Vi har et meget stærkt arbejdsmarked, og det er et godt udgangspunkt
- Direktør i opbyggervirksomhed siger farvel efter knap 24 år
- Vejarbejde betyder færre ulykker på motorvej
- Selskabet bag metroen i Hovedstaden har fået ny formand
- Ny busrute skal forbinde København med Göteborg
- Ny national industripark bør placeres i Rødbyhavn