Selskabet bag metroen i Hovedstaden har fået ny formand
Torsdag 24. april 2025 kl: 11:01
Af: RedaktionenJørn Neergaard Larsen, der i dag er bestyrelsesformand for Metroselskabet I/S, har valgt at fratræde posten som bestyrelsesformand i Metroselskabet I/S efter udløb af udpegningsperioden. Transportministeriet oplyser, at han afløses af erhvervsmand og tidligere uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers
Tommy Ahlers er udpeget af transportminister Thomas Danielsen (V) i enighed med de to medejere af Metroselskabet I/S, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune.
- Tommy Ahlers har stor erfaring fra både erhvervslivet og det politiske system. Metroselskabet står overfor endnu en stor opgave med anlægget af en ny metrolinje - M5 - og med at få endnu flere passagerer. Jeg er derfor sikker på, at Tommy Ahlers kommercielle erfaring vil være værdsat, siger transportminister Thomas Danielsen og fortsætter:
- Samtidig vil jeg gerne takke Jørn Neergaard Larsen for den store indsats som bestyrelsesformand siden 2017. I hans formandstid har Metroselskabet blandt andet åbnet Cityringen (M3), metrolinje M4 Nord og M4 Syd.
Tommy Ahlers er en dansk iværksætter og politiker. Han var i 2018-19 var uddannelses- og forskningsminister i Regeringen Lars Løkke Rasmussen III og 2019-21 medlem af Folketinget for Venstre. I august 2021 meddelte han, at han stoppede i politik for at genoptage sin iværksætterkarriere.
- Jeg har kæmpe fokus på klima i det meste, jeg laver, og elsker København, og jeg kunne ikke sige nej til denne her udfordring. Jeg glæder mig til at nørde infrastruktur og byudvikling og arbejde hårdt for et grønnere hovedstadsområde, siger Tommy Ahlers i forbindelse med udpegningen til formand for Metroselskabet I/S.
Tommy Ahlers er udpeget for en fire-årig periode.
Lidt om den hidtidige formand Jørn Neergaard Larsen:
- Student fra Maribo Gymnasium i 1968 og uddannet cand.jur. fra Københavns Universitet i 1975.
- Administrerende direktør for Danmarks Jurist- og Økonomforbund, Juristernes- og Økonomernes Pensionskasse i 1982 til 1996 og desuden næstformand for KTO 1981-1996
- Administrerende direktør for Dansk Arbejdsgiverforening i 1996-2015
- Jørn Neergaard Larsen har tidligere været medlem af Det Økonomiske Råd og dommer i Arbejdsretten. Han har desuden været medlem af blandt andet VK-regeringens Vækstforum, Innovationsrådet under Mandag Morgen og Kvalitetsgruppen i forbindelse med VK-regeringens kvalitetsreformarbejde
- Efter Folketingsvalget 2015 blev han udnævnt som ny beskæftigelsesminister i Regeringen Lars Løkke Rasmussen II.
- I 2017 blev han valgt til formand for Metroselskabet I/S' bestyrelse og genudpeget i 2021
(Kilde: Wikipedia)
.jpg)
© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

- Letbanetog kørte knap 1,9 millioner passagerer rundt i Odense i første kvartal
- 2.400 flere lønmodtagere var i arbejde i februar
- - Vi har et meget stærkt arbejdsmarked, og det er et godt udgangspunkt
- Vejarbejde betyder færre ulykker på motorvej
- Selskabet bag metroen i Hovedstaden har fået ny formand
- Ny busrute skal forbinde København med Göteborg
- 3,7 millioner rejser bliver elektriske
- Havnebusser sejlede med over en million passagerer
- Dobbelt så mange 70-74-årige tager arbejde
- Metroselskab forventer at transportere 131 millioner passagerer i år
- Metroen i København kørte med mere end det forventede overskud
- Tog i Syd-og Sønderjylland kører efter nye signaler
Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |