Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp
Forsiden
      

Fjernbussen kører tværs gennem landet om natten

Torsdag 25. april 2019 kl: 11:32
Share  


Af: Redaktionen

Fjernbusselskabet FlixBus åbner en ny natbusforbindelse mellem Jylland og Sjælland - nærmere bestemt mellem Hirtshals i Vendsyssel og Kastrup Lufthavn på Amager. Natbusforbindelse har opsamling undervejs i Hjørring, Aalborg, Randers, Aarhus, Skanderborg, Horsens, Vejle, Fredericia og Odense

Den nye natbuslinie, der har afgang torsdag til søndag, kører fra Hirtshals Busterminal klokken 20.50 og ankommer til Københavns Lufthavn klokken 04.35, hvorfra den kører til København og slutter sin rute på Ingerslevsgade. 

Fra Københavns Lufthavn mod Jylland er der afgang klokken 23.55.


FlixBus’ priser er dynamiske, hvilket betyder, at jo tidligere, man booker sin billet, jo lavere pris kan man få den til. Prisen for en tur mellem Hirtshals og København starter ved 119 kroner. Derudover er det muligt at få studie- og pensionistrabat. 


- En god del af vores forbindelser i Europa er natlinjer, og de er populære, også fordi man på denne måde kan spare en hotelovernatning på sin tur gennem Europa. Nu åbner vi den første natlinje i Danmark, og håber, at passagererne kan få gavn af denne mulighed for at komme sovende igennem landet, siger Lotte Rystedt, der er presseansvarlig hos FlixBus Danmark. 


Hvis man foretrækker en bestemt siddeplads i bussen til sin natlige tur, kan man reservere sæde, når man køber sin billet. Det er også muligt at tilkøbe CO2-kompensation.  


Der er desuden wifi i bussen og sæder, der kan justeres til en mere bekvem soveposition. Flixbus har også direkte internationale natlinjer fra Danmark - eksempevis fra København over Fredericia til Paris og København til Amsterdam. 
 

Hirtshals og Hjørring er nye stop i FlixBus’ danske netværk, og her er der også afgange om formiddagen mandag, fredag, lørdag og søndag på en dagsforbindelse til København. Rejsende fra Hirtshals og Hjørring kan på natlinjen stå af bussen i Vejle, Fredericia og Odense, før den slutter turen i København. På dagsforbindelsen kan de køre til Odense og København.



Klik venligst

© Copyright 2019 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Forsøg med selvkørende bus i Aalborg er rykket tættere på
- Bilist ville ikke vente på toget
- Kommune havde handlet ansvarspådragende ved at undlade at opslå ledige taxibevillinger
- El-biler skal transportere patienter
- Dårlig skiltning ved vejarbejder skyld i ulykker
- Buspassagerer havde ulovlige piller og våben
- Rejseplanen viser vejen - også den direkte til billetten
- Flere buslinjer har ladestik til mobile enheder
- Elevator skal hjælpe trafikken under reparation af Ny Lillebæltsbro
- Brancheorganisation opfordrer til bred enighed om infrastruktur
- Tunnelarbejde tager længere tid
- Politiet tog 5.300 bilister i at køre for hurtigt

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst



Klik venligst