Klik venligst

Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Forhandler af store og små køretøjer er tilfreds med 2023-resultatet

Mandag 22. april 2024 kl: 15:08
Af: Redaktionen

I 2023 opnåede Ejner Hessel-koncernen et driftsresultat på 333 millioner kroner før skat og noterede en omsætningsstigning på 16 procent sammenlignet med 2022. Væksten skyldes et øget salg af el-biler og fremgang inden for det kommercielle segment, importaktiviteter og eftermarkedsservice. Sammenlignet med 2022 blev det samlede resultat omkring 132 millioner kroner mindre

Til trods for faldet i forhold til 2022, udtrykker familievirksomheden Ejner Hessel A/S en betydelig tilfredshed med resultaterne i 2023.


- Jeg er meget tilfreds med årets resultat, trods de udfordrende markedsforhold. Jeg er stolt over, hvordan vores team har håndteret situationen samt den indsats, hele medarbejderstaben har leveret gennem hele 2023. Øgede renteomkostninger og et udfordret brugtbilsmarked har påvirket alle bilforhandlergrupper, men hos Ejner Hessel A/S har vi demonstreret modstandsdygtighed og robusthed. Dette understreger vores evne til at forudse og tilpasse os markedsudviklinger, hvilket sikrede en vis stabilitet gennem 2023, siger direktør Benjamin Mahr i en kommentar til 2023-resultaet.


Flere medarbejdere
I løbet af 2023 voksede Ejner Hessel yderligere - blandt andet med en udvidelse af medarbejderstaben med 120 nye fuldtidsansatte, som har bagt det totale antal ansatte op på 1.408 medarbejdere. Væksten afspejler et ønske hos Ejner Hessel A/S om at bidrage til at skabe flere arbejdspladser. Samtidig har Ejner Hessel A/S haft stor succes med at forbedre servicen inden for eftermarkedet, hvilket har resulteret i en vækst i omsætningen på den gren af forretningen hos familievirksomheden.


Forsigtigt optimistisk om 2024
Efter et opmuntrende første kvartal af i år ser Benjamin Mahr forsigtigt optimistisk på 2024. Brugtbilsmarkedet ser ud til at have stabiliseret sig, men det er usikkert, om denne tendens vil fortsætte i resten af 2024. Salget af nye biler er startet stærkt, men fortsat høje renter kan påvirke udviklingen over hele året.


- Jeg oplever udviklingen i 2024 med forsigtig optimisme. Brugtbilsmarkedet har fundet sig et mere stabilt niveau, men det er vigtigt, at vi hele tiden har blik for udviklingen i markedet, da det kan ændre sig hurtigt. Vores afdelinger over hele landet har leveret gode resultater i første kvartal, takket være vores stærke produkttilbud og attraktive priser. Disse resultater giver håb, men vi skal være forberedte på de udefrakommende begivenheder, der kan påvirke vores forretning. Vores resultat i 2023 skyldtes særligt vores dygtige medarbejdere og deres indsats – og det kommer også til at gøre sig gældende i 2024, siger Benjamin Mahr.


Nøgletal for regnskabet:
  • Omsætning: 9.068 millioner kroner
  • Resultat efter skat: 260 millioner kroner
  • Egenkapital: 1.511 millioner kroner
  • Resultat af primær drift (EBIT): 333 millioner kroner
  • Antal fuldtidsansatte pr. 31/12- 2023: 1.408

Om Ejner Hessel A/S:
  • Ejner Hessel A/S er familieejet og er en af Danmarks største bilforhandlere med salg til både erhvervskunder og private. Selskabet er autoriseret forhandler og serviceværksted for bilmærkerne Mercedes-Benz, Renault, Dacia, Ford og Smart
  • Ejner Hessel A/S blev etableret i 1968 og har gennem årene ekspanderet i Jylland. I 2008 kom det sjællandske marked med, og Ejner Hessel har i dag i alt 29 afdelinger, heraf 17 i Jylland og 12 på Sjælland
  • Ejner Hessel-koncernen er ejer af Skandinaviens største brugtbilscenter, Mercedes-Benz Starmark, Hessel Trucks og Hessel Bus
  • Ejner Hessel- koncernen beskæftiger i dag over 1.600 medarbejdere




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Truckstop ved Horsens har fået synshal
- Trafikselskab udvider rejsegarantien
- Sydøstjyllands Politi har sigtet en 34-årig "vognmand" for ulovlig taxi-kørsel
- Fredag 3. maj 2024 lå brændstofpriserne på følgende niveau
- Magasinet Bus 4 - 2024 er udkommet
- 29-årig fik frarøvet telefon og ur under pirattaxi-tur
- Trafikdirektør skifter selskab
- Færgerederi får ny ny direktion
- Lufthavn ved Aalborg havde fremgang i april
- Danmarks største containerhavn øgede sin markedsandel
- Færgerederi sælger hurtigfærge fra 1998
- Sammensluttede fagforeninger fik godt fem millioner ind

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst