Klik venligst

Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Konkurslovens kapitel 10 hjælper på paragrafferne

Fredag 7. august 2009 kl: 10:58
Af: Jesper Christensen

De mange konkurser har betydet, at flere og flere bliver kreditorer i konkursboer. Konkurslovens kapitel 10 forklarer paragrafferne

Hvad er §97-krav? Hvad er §94-krav? Det giver Konkurslovens kapitel 10 klare forklaringer på. Og det er rart at vide, hvilken paragraf, man som kreditor kommer ind under, for det kan være afgørende for, hvor meget af ens krav, der i den sidste ende bliver opfyldt.

Her er en oversigt over paragrafferne i Konkurslovens kapitel 10:

Kapitel 10
Konkursordenen

§ 92. ( Ophævet)

§ 93. Forud for anden gæld betales i lige forhold:
1) Omkostninger ved konkursens indtræden.
2) Omkostninger ved boets behandling.
3) Gæld, der pådrages boet under dets behandling, bortset fra krav på indkomstskat, som pålignes skyldneren.

§ 94. Derefter betales i lige forhold:
1) Rimelige omkostninger ved forsøg på at tilvejebringe en samlet ordning af skyldnerens økonomiske forhold ved rekonstruktion, afvikling, akkord eller på anden måde.
2) Anden gæld, som skyldneren efter fristdagen har pådraget sig med samtykke af et af skifteretten beskikket tilsyn.
3) Rimelige omkostninger ved påbegyndt likvidation af et aktieselskab eller anpartsselskab.
4) Retsafgiften.

§ 95. Derefter betales i lige forhold:
1) Krav på løn og andet vederlag for arbejde i skyldnerens tjeneste, som er forfaldet i tidsrummet fra 6 måneder før fristdagen indtil konkursdekretets afsigelse.
2) Krav på erstatning for afbrydelse af arbejdsforholdet, men dog ikke erstatning for krav på løn og andet vederlag, som ville være forfaldet mere end 6 måneder før fristdagen.
3) Krav på godtgørelse, for så vidt opsigelsen eller afbrydelsen af arbejdsforholdet har fundet sted inden for de sidste 6 måneder før fristdagen.
4) Krav på feriegodtgørelse.
5) Krav som nævnt i nr. 1-3 for længere tid tilbage end angivet i disse bestemmelser, såfremt fordringshaveren efter skifterettens skøn har søgt kravet gennemført uden ugrundet ophold, men ikke har kunnet nå at foretage et udlæg, der opretholdes i forhold til konkursboet.

Stk. 2. Skifteretten kan nægte skyldnerens nærstående fortrinsret, såfremt denne under hensyn til løn- og arbejdsvilkår, til ydelse af henstand samt til eventuel økonomisk interesse i virksomhedens drift ikke findes rimeligt begrundet.

§ 96. Derefter fyldestgøres i lige forhold leverandørers krav på afgiften af varer, der er afgiftspligtige i henhold til de i stk. 2 nævnte love, og som i afgiftsberigtiget stand er leveret skyldneren til videresalg inden for et tidsrum af 12 måneder før fristdagen.
Stk. 2. Fortrinsret efter stk. 1 omfatter afgifter til staten i henhold til følgende love:

1) Lov om forskellige forbrugsafgifter.
2) Lov om afgift af øl, vin og frugtvin m.m.
3) Lov om tobaksafgifter.
4) Lov om afgift af konsum-is.
5) Lov om afgift af chokolade- og sukkervarer m.m.
6) Lov om afgift af spiritus m.m.
7) Lov om afgift af mineralvand m.v.
8) Lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.
9) Lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v.
10) Lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, bortset fra afgift af elektricitet, naturgas og bygas.
11) Lov om afgift af svovl, bortset fra svovlafgift af naturgas.
12) Lov om afgift af visse detailsalgspakninger og visse poser af papir eller plast m.v.
13) Lov om visse miljøafgifter.
14) Lov om afgift af affald og råstoffer, dog kun for så vidt angår råstofafgiften.
15) Lov om afgift af blyakkumulatorer og hermetisk forseglede nikkel-cadmium-akkumulatorer (lukkede nikkel-cadmium-batterier).
16) Lov om afgift af visse klorerede opløsningsmidler.
17) Lov om afgift af bekæmpelsesmidler.

§ 97. Derefter betales i lige forhold de øvrige fordringer, bortset fra de i § 98 nævnte.

§ 98. Efter alle andre fordringer betales i nedennævnte rækkefølge:
1) Krav på renter, som påløber efter konkursdekretets afsigelse. Dette gælder ikke renter af de i §§ 92-94 nævnte krav.
2) Krav på bøder, tvangsbøder og værdikonfiskation, krav på betaling af tillæg til skat som følge af urigtig eller undladt selvangivelse samt krav på konventionalbod i det omfang, boden ikke er erstatning for lidt tab.
3) Krav ifølge gaveløfter.

§ 99. Ved overdragelse eller anden overførelse af et fortrinsberettiget krav følger fortrinsretten kravet.
Stk. 2. Ved indfrielse af et fortrinsberettiget krav går fortrinsretten over på den indfriendes eventuelle regreskrav mod skyldneren.

Kilde: retsinfo.dk




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Sønderjysk havn med mange meter vanddybde fremlægger rekordregnskab
- Truckstop ved Horsens har fået synshal
- Midtjysk vognmandsfirma har givet sig i kast med ny fire-akslet tip-trailere
- Transportfirma i Lystrup ved Aarhus er gået konkurs
- Areal på haven i Aarhus bliver midlertidigt militært område
- Fredag 3. maj 2024 lå brændstofpriserne på følgende niveau
- Godstog kørte med trailere fra terminal i Hirtshals
- Transportvirksomhed i Aarhus ruller ud med to nye trækkere
- Transportorganisationer sender fælles erklæring efter møde i Paris
- Færgerederi får ny ny direktion
- Dagligvarer kommer med to nye kølebiler
- Skib lastet med træ-, plastik- og metalaffald brød i brand i Køge Havn

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst