Færgerederi vil behandle egne og andre speditørers kunder ensMandag 22. juni 2026 kl: 11:42 Af: RedaktionenDet norske færgerederi, Color Line, der blandt andet sejler mellem Hirtshals og de norske havne i Larvik og Kristiansand, ophører med at gøre forskel på egne og andre speditørers kunder efter, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har indskærpet konkurrencereglerne over for rederiet - Color Lines adfærd gav os anledning til at igangsætte en undersøgelse i forhold til, om rederiet har overtrådt konkurrencereglerne, siger vicedirektør i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Tine Rønde. - Rederiet har frivilligt og tidligt i sagen valgt at ændre sin adfærd. Vi har i lyset af sagens konkrete omstændigheder og generelle ressourcehensyn valgt at afslutte sagen med en indskærpelse. Vi har dermed ikke taget endelig stilling til, om virksomheden har overtrådt konkurrencereglerne, siger hun videre. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har indskærpet over for Color Line Danmark A/S, at en pris- og gebyrstruktur, som favoriserer egne kunder og kan holde konkurrenter ude, kan udgøre et misbrug af en dominerende stilling. Desuden indskærper Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, at et samarbejde mellem konkurrenter kan være i strid med forbuddet mod konkurrencebegrænsende aftaler. Sagen udspringer af, at speditionsvirksomheder har behov for en såkaldt ECS scanning af tolddokumenter, før de kan transportere gods med Color Line ud af EU. Det er Color Line, som står for denne scanning. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har foretaget en indledende undersøgelse af, om Color Lines gebyr for ECS-scanningen kunne være i strid med konkurrencelovens forbud mod misbrug af dominerende stilling, fordi Color Line kun opkrævede gebyret fra kunder, der ikke benyttede Color Lines egen speditionsvirksomhed. Desuden har Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen oplysninger om, at der kan have bestået en uformel aftale/praksis mellem flere erhvervsdrivende om intern afregning af gebyrer for mindre, driftsrelaterede ydelser. Denne praksis kan være i strid med forbuddet mod konkurrencebegrænsende aftaler. Color Line har oplyst, at selskabet ophører med den potentielt ulovlige gebyrpraksis, og at procedurerne for toldbehandling fremover ændres. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har ikke taget endeligt stilling til, om Color Line har overtrådt konkurrencereglerne. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen gennemførte en kontrolundersøgelse hos Color Line i efteråret 2025. Her kom Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i besiddelse af de oplysninger, der har givet anledning til at overveje, om Color Line har overtrådt konkurrenceloven. Lidt om sagen om Color Lines gebyr for toldbehandling og samarbejde med konkurrenter:
(Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen) Interesserede kan læse Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen's afgørelse her: ![]() © Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |