Rejsekort får et alternativt kort

Fredag 11. oktober 2024 kl: 15:01
Af: Redaktionen

Rejsekort & Rejseplan A/S, der står bag det eksisterende rejsekort - plastikrejsekortet og rejsekortet som app på smarte telefoner - er i gang med et projekt, der skal åbne for, at man kan bruge et kreditkort, når man skal tjekke sin rejse ind og ud i busser og på togperoner

Ifølge Ingeniøren går projektet, som Rejsekort & Rejseplan A/S er i gang med, ud på at erstatte de blå tjekind- og tjekud-steder med et nyt system med en teknologi, der kan aflæse et kreditkort.


Den nytiltrådte direktør for Rejsekort & Rejseplan A/S, Tina Hørbye Christensen, oplyser til Ingeniøren, at tidsplanen er usikker på nuværende tidspunkt, men håbet er, at systemet vil være klart i løbet af 2026.


Rejsekort & Rejseplan A/S er på vej med et udbud af projektet, som ifølge Ingeniøren også betyder, at de nuværende blå tjekind- og tjekud-steder skal udskiftes.






Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.