ENERGISTYRELSEN:
Produktion af vind- og solkraft var rekord høj i første kvartalFredag 20. maj 2022 kl: 13:09 Af: RedaktionenFaktisk energiforbrug pr. kvartal i Danmark (PJ).( Kilde og grafik: Energistyrelsen) Forbruget af naturgas faldt knap 30 procent i de første tre måneder af i år, mens kulforbruget faldt godt 6 procent sammenlignet med samme periode året før. Omvendt steg forbruget af vedvarende energi knap 10 procent, hvor især produktionen af strøm fra vindkraft og solenergi steg markant. Det oplyser Ebergistyrelsen
Energiforbruget steg med 0,7 procent i de første tre måneder Det faktiske energiforbrug steg i de første tre måneder af 2022 med 0,7 procent i forhold til samme periode året før. I samme periode steg forbruget af olie og vedvarende energi med henholdsvis 19,0 procent og 9,8 procent mens forbruget af naturgas og kul faldt med henholdsvis 29,8 procent og 6,2 procent. I de første tre måneder af 2022 var vejret lunere sammenlignet med samme periode året før, når der måles på graddage. Samtidig var vindkraftproduktionen 41,7 procent højere i denne periode på grund af bedre vindforhold. Stigningen i vindkraftproduktionen bidrager til et fald i det samlede energiforbrug, da vindkraftanlæg producerer strøm uden tab af brugbar energi, mens el produceret på termiske kraftværker (med biomasse, kul, gas, og olie) afstedkommer et konverteringstab. Danmark havde en nettoeksport af el i de første tre måneder af 2022 på 3,2 PJ, mens der var nettoimport af el på 2,0 PJ i samme periode sidste år. Når der korrigeres for brændselsforbrug ved udenrigshandel med elektricitet, var energiforbruget 2,9 procent lavere i de første tre måneder af 2022 i forhold til samme periode året før. © Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |