Energiselskab har ansat en ny presse- og kommunikationschef
Torsdag 1. maj 2025 kl: 13:15
Af: Redaktionen
Jens Bomholt er fra torsdag ansat som ny presse- og kommunikationschef hos energiselskabet OK. Han kommer med erfaring inden for public affairs og skal styrke OK’s strategiske kommunikation og positionering i den offentlige debat
Jens Bomholt er 36-år og kommer senest fra en rolle som selvstændig kommunikationsrådgiver og har tidligere været presse- og mediechef i Innovationsfonden. Dertil har han flere års erfaring med politisk kommunikation - blandt andet som pressechef i Skatteministeriet og som rådgiver i EU-Parlamentet.
Som presse- og kommunikationschef skal Jens Bomholt sammen med det øvrige kommunikationsteam styrke OK’s eksterne profil og bidrage til den fortsatte udvikling af virksomhedens kommunikationsindsats.
Jens Bomholt har i sin tid som selvstændig rådgiver særligt arbejdet med virksomheder i energibranchen.
- OK er en ansvarlig og værdibåret virksomhed med stærke rødder og store ambitioner. Jeg glæder mig til at blive en del af en organisation, der spiller en afgørende rolle i den grønne omstilling - og som har en stærk tilstedeværelse i danskernes hverdag, siger Jens Bomholt i forbindelse med sit nye job.
Han får det ledelsesmæssige ansvar for kommunikationsteamet, der er en del af OK's afdeling HR, ESG og Kommunikation.
Om Jens Bomholt:
- Jens Bomholt er cand.public. i analytisk journalistik fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole med specialisering i pressehåndtering, strategisk kommunikation og public affairs. Han har en bachelor i historie fra Aarhus Universitet
- Tidligt i sin karriere arbejdede han med politisk journalistik på Christiansborg, politisk kommunikation i Bruxelles og har siden opbygget en faglig profil inden for PR, omdømmepleje og kommunikationsrådgivning i både offentlige og private organisationer
- Privat er han bosat i Åbyhøj med sin hustru og parrets to børn
.jpg)
© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

- Energiselskab har ansat en ny presse- og kommunikationschef
- Lastbilforhandler har fået ny mand med salgserfaring
- Luftfartschef bliver ny vicedirektør i Trafikstyrelsen
- Direktør i opbyggervirksomhed siger farvel efter knap 24 år
- Selskabet bag metroen i Hovedstaden har fået ny formand
- Erhvervshavn i Sønderjylland har fået ny økonomichef
- Busforhandler ændrer i organisationen
- Sønderjysk havn med store kraner får ny økonomichef
- Svensk-dansk postkoncern får ny administrerende direktør i Norge
- Nordisk lastbilforhandler får ny direktør
- Containertransportør får ny direktør
- Formanden for Folketingets Transportudvalg skal være direktør i Økologisk Landsforening
Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |