Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      
ANALYSE FRA LIBERAL TÆNKETANK:

Told på skibsfart modvirker behov for klimaafgift

Onsdag 16. april 2025 kl: 13:57
Af: Redaktionen

Vil man indføre en CO2-afgift på skibsfart, bør man først sænke toldsatserne. Det mener man hos den liberale tænketank, Cepos, som har udarbejdet en analyse, som peger på, at nuværende told mere end ophæver effekten af den manglende CO2-afgift på skibsfart. Med analysen fraråder Cepos, at man fra dansk side ensidigt indfører et klimamål for international skibsfart. - Hvis målet er at sænke udledningerne, rammer en klimaafgift meget mere præcist, end told gør. Derfor bør man ideelt set droppe tolden og erstatte den med en klimaafgift i nævnte rækkefølge, siger Otto Brøns-Petersen, der er analysechef i Cepos

I sidste uge blev et stort flertal medlemmerne af FN's søfartsorganisation, IMO, enige om nye klimamål for skibsfarten. Rusland, USA og Saudiarabien, hvor råolie fra undergrunden spiller en vigtigt rolle politisk og økonomisk, trak sig fra forhandlingerne


Cepos viser med sin analyse, at toldprovenuet fra søtransport i gennemsnit svarer til 6.606 kroner pr. ton CO2, hvor EU’s nuværende CO2-kvotepris er på 501 kroner pr. ton. 


Og tolden har ifølge Cepos betydning for mængden af drivhusgasudledning.


- Told har en begrænsende effekt - det skubber udledningerne ned. Det nuværende omfang af told er markant højere, end hvad skibstrafikkens klimaskader ville tilsige i klimaafgift, og det vil stige yderligere med de planlagte amerikanske toldforhøjelser, siger Otto Brøns-Petersen, der er analysechef i Cepos.


Derfor giver Otto Brøns-Petersen ikke meget for det, når USA’s præsident Donald Trump ikke vil indføre klimaafgifter på skibsfart, men til gengæld hæver toldsatserne.


- USA har jo virkelig påført skibstransporten meget store skader med den told, der bliver pålagt. Så at ville modsige sig yderligere afgifter, er i så fald et meget lille plaster på et meget stort sår, de selv har lavet, siger Otto Brøns-Petersen.


Selvom told kan få drivhusgasudledningerne til at falde, er det en meget ineffektiv metode til grøn omstilling.


- Hvis målet er at sænke udledningerne, rammer en klimaafgift meget mere præcist, end told gør. Derfor bør man ideelt set droppe tolden og erstatte den med en klimaafgift. Men kun i den rækkefølge. Klimatiltag ovenpå den eksisterende told vil øge de samfundsøkonomiske omkostninger ved protektionisme og kan ikke begrundes klimapolitisk, siger Otto Brøns-Petersen.


På trods af at de høje toldsatser mere end ophæver effekten af den manglende klimaafgift på skibsfart, bør Danmark ifølge Cepos fortsat støtte arbejdet i den internationale maritime organisation, IMO, med at indføre en prissætning på skibsfarten.


- Det er vigtigt, at internationale udfordringer som drivhusgasudledning bliver løst på internationalt niveau. Danmark har ingen effektive redskaber til at bakke et klimamål op med. Hvis Danmark indfører egne tiltag i skibsfarten, kan det føre til udflagning, uden at det reducerer drivhusgasudledningerne,” siger Otto Brøns-Petersen.


Interesserede kan hente analysen fra Cepos her:




Klik venligst

© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Told på skibsfart modvirker behov for klimaafgift
- Nye el-busser fra svensk producent kommer i længere udgaver
- Fiskene bliver bragt ud uden direkte CO2-udledning
- Nyeste hollandske lastbilgeneration har rundet eksemplar nummer 125.000
- Svensk industri-koncern med lastbiler og busser køber del af konkursramt batteri-koncern
- Plusbussen i Aalborg er populær
- Fredag 11. april 2025 lå brændstofpriserne på følgende niveau
- Krydstogtssæsonen i Aarhus går i gang med kurs mod besøgsrekord
- Ny international maritim aftale sætter kursen for klimaneutral skibsfart i 2050
- Arbejdet for klimaneutral skibsfart er langt fra slut
- De tunge el-lastbiler er faldet tilbage
- USA trækker sig fra klimamøde i FN's maritime organisation

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst