Påske-effekt løftede fragtmængderne hos rederi-koncern
Fredag 11. april 2025 kl: 11:15
Af: RedaktionenHos rederi-koncernen DFDS påvirkede den kommende påske fragtmængderne i marts i opadgående retning. Hvor påske i år falder i april, faldt den sidste år i marts. Generelt påvirker påskens placering, der er afhængig af, hvornår der første gang er fuldmåne efter forårsjævndøgn, fragtmængder og passagertal
Færge - fragt:
De samlede mængder på 3,8 millioner lanemeter var i marts i år 4,1 procent højere end sidste år og 3,6 procent højere justeret for ruteændringer. Vækstraterne for første kvartal 2025 var henholdsvis et fald på 0,2 procent og 0,5 procent.
DFDS' nordsømængder var højere i marts i år end i marts sidste år på grund af øgede mængder på de fleste ruter. Middelhavsmængderne var lavere end i 2024 på grund af øget færgekonkurrence i korridoren mellem Tyrkiet og Italien.
Mængderne på Den Engelske Kanal og på Østersøen var højere end i 2024 som følge af hovedsageligt påske-effekten. Mængderne på Gibraltarstrædet var højere end i 2024 drevet af generel markedsvækst og påske-effekten.
I de seneste 12 måneder - 2025-24 - er de samlede transporterede fragt-lanemeter steget 5,9 procent fra 39,2 millioner i 2024-23 til 41,5 millioner i 2025-24. Justeret for ruteændringer var stigningen 2,0 procent.
Færge - passager:
Antallet af passagerer, der sejlede med DFDS' færger var i marts i år 46,3 procent lavere end i 2024 og 29,5 procent lavere justeret for ruteændringer. Vækstraterne for første kvartal i år var henholdsvis på minus 27,4 procent og minus 12,1 procent. DFDS peger på, at den justerede nedgang i marts først og fremmest skyldes påsken, som ed sine helligdage gav flere passagerer i marts sidste år end i år, hvor påsken falder i april. Antallet af biler var 38,9 procent lavere end i 2024 og 30,8 procent lavere justeret for ruteændringer.
I de seneste tolv måneder, 2025-24, steg det samlede antal passagerer med 26,9 procent fra 5,0 millioner i 2024-23 til 6,3 millioner i 2025-24. med. Justeret for ruteændringer var stigningen var 2,3 procent.
DFDS færgemængder: | |||||||||
Marts | Seneste tolv måneder | ||||||||
Fragt | 2022 | 2023 | 2024 | Ændr. | 2022 | 2023 | 2024 | Ændr. | |
Lanemeter, '000 | 3.544 | 3.603 | 3.752 | 4,1 % | 40.751 | 39.184 | 41.514 | 5,9 % | |
Passager | 2022 | 2023 | 2024 | Ændr. | 2022 | 2023 | 2024 | Ændr. | |
Passagerer, '000 | 236 | 482 | 259 | -46,3 % | 4.110 | 4.999 | 6.343 | 26,9 % |
(Kilde: DFDS)
.jpg)
© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

- Told på skibsfart modvirker behov for klimaafgift
- Skoleskib markerer sit 90-års jubilæum i København
- Skoleskib besøger søfartsskoler og institutioner på tværs af Danmark
- Krydstogtssæsonen i Aarhus går i gang med kurs mod besøgsrekord
- Ny international maritim aftale sætter kursen for klimaneutral skibsfart i 2050
- Arbejdet for klimaneutral skibsfart er langt fra slut
- Sønderjysk havn løftede sit driftsresultat op
- Påske-effekt løftede fragtmængderne hos rederi-koncern
- Havn med norske forbindelser satte omsætningsrekord
- USA trækker sig fra klimamøde i FN's maritime organisation
- EU-Kommisssionen godkender dansk opkøb af tysk transportkoncern
- Containerskib fra Göteborg anløb Aarhus på ny rute til Asien
Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |