Danmark får to nye havvindmølleparker
Onsdag 5. august 2026 kl: 08:18
Af: RedaktionenVattenfall Vindkraft A/S har med to datterselskaber vundet kontrakterne om at opføre af to havvindmølleparker - en i Nordsøen og en i Kattegat. Senest i 2032 skal havvindmølleparkerne være etableret og klar til at kunne levere strøm svarende til elforbruget i mindst 1,8 millioner husstande
Selskaberne bød henholdsvis 504 kroner pr. megawatt-time for "Nordsøen Midt" og 542 kroner pr. megawatt-time for "Hesselø", hvilket var de laveste bud på de respektive parker. På "Nordsøen Midt" har Energistyrelsen i alt modtaget to bud, mens fem bød på "Hesselø".
Energistyrelsen oplyser, at den vindende tilbudsgiver er garanteret den tilbudte pris pr. megawatt-time i 20 år fra havvindmølleparken er færdigetableret.
- Energistyrelsen har gennemført en omfattende markedsdialog og udbudsproces om opførslen af to nye havvindmølleparker i Nordsøen og Kattegat. Det er meget glædeligt, at vi nu har nået en vigtig milepæl med et positivt resultat, hvor vi kan annoncere vinderne af udbuddene, siger vicedirektør i Energistyrelsen, Stig Uffe Pedersen.
Kontrakten for "Nordsøen Midt" er tildelt Vattenfall Vindkraft A/S på vegne af et endnu ikke oprettet selskab, mens kontrakten for "Hesselø" er tildelt selskabet Vattenfall Vindkraft Offshore Wind DK P/S.
Energistyrelsen offentliggjorde torsdag 20. november 2025 udbuddene af i alt tre havvindmølleparker på 2,8 gigawatt havvind: "Nordsøen Midt", "Nordsøen Syd" og "Hesselø". To af de tre havvindmølleparker, "Nordsøen Midt" og "Hesselø", havde budfrist onsdag 20. maj 2026. Havvindmølleparken "Nordsøen Syd" på minimum 1 gigawatt havvind har budfrist i oktober 2028.
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Pantning nåede ny rekord i juli
- Danmark får to nye havvindmølleparker
- Affalds- og energiselskab på Sjælland får ny genbrugschef
- Delebilstjeneste samarbejder med kinesisk virksomhed om selvkørende biler
- Nye asfalttyper kan begrænse CO2-belastningen
- 45-årig færge har sejlet sin sidste tur
- De elektriske gik 0,5 procent tilbage
- Bilproducent og taxi-selskab indleder samarbejde
- Hollandsk rederi øger samarbejde om brintdrift
- Pulje til grøn omstilling af tung vejtransport 2026 har fået flere penge
- Branchen er præget af usikkerhed over forholdene på el-markedet.
- Flere varebiler er elektriske
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |




