Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Togoperatør mangler penge - anden togoperatør tager over

Fredag 26. juni 2026 kl: 10:24
Af: Redaktionen

Fra tirsdag 1. september skal DSB overtage den togtrafik, som tog- og bus-operatøren GoCollective står for i dag. Baggrunden er, at GoCollective har meddelt By-, Land- og Transportministeriet, at GoCollective ikke kan betale udgifter på ca. 100 millioner kroner, der forfalder mandag 29. juni


GoCollective er dermed i umiddelbar risiko for at gåkonkurs, hvilket vil betyde et fuldt stop for togdriften i Midt- og Vestjylland og på Svendborgbanen. GoCollectives økonomiske stilling er over for ministeriet bekræftet ved en uafhængig gennemgang.


By-, Land- og Transportministeriet har på den baggrund indgået en betinget aftale med GoCollective om at bringe GoCollective's kontrakt om togtrafik i Midt- og Vestjylland og på Svendborgbanen til ophør med virkning fra tirsdag 1. september 2026. Aftalen sikrer, at GoCollective fortsætter driften i juli og august med henblik en koordineret overdragelse af togdriften til DSB 1. september 2026.


- Med aftalen sikrer vi, at passagererne i Midt- og Vestjylland og på Svendborgbanen ikke pludselig står uden togdrift som følge af en konkurs i GoCollective på mandag. Det ville skabe en helt kaotisk situation for de mange tusinde passagerer og alle de ansatte i GoCollective. Derfor er jeg tilfreds med, at vi har fået en aftale om en kontrolleret afslutning på GoCollectives togdrift og en overdragelse til DSB, siger by-, land- og transportminister Signe Munk (SF).
 

Med aftalen sikres det, at togtrafikken opretholdes, og medarbejderne kan fortsætte i regi af DSB. 


- Det bliver et stort arbejde at få overdragelsen til at lykkes, og der vil blive arbejdet hårdt på at skabe det bedst mulige togtilbud. Jeg vil følge overdragelsen af togtrafikken og den efterfølgende driftsperiode nøje, siger Signe Munk.


Interesserede kan se et faktaark om aftalen med GoCollective på By-, Land og Transportministeriets hjemmeside - klik her:

Interesserede kan se kontrakten, der er en tillægskontrakt her:


GoCollective kører tog på følgende strækninger:
  • Esbjerg  -  Niebüll
  • Herning  -  Skjern  -  Esbjerg
  • Struer  -  Vejle
  • Aarhus  -  Herning  -  Struer
  • Aarhus  -  Langå  -  Struer
  • Thisted  -  Struer
  • Esbjerg  -  Nørre Nebel
  • Odense  -  Svendborg



Klik venligst

© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Passagertallet er vokset med 22 procent - 7 procent vil have mere indenrigsflyvning
- Trafikselskab indhenter erfaringer til elektrificering af minibusser i flextrafikken
- Pensionsselskab åbner nyt sundhedsfagligt center
- Østjysk kommune får bus med frivillige bag rattet
- Banedanmark har travlt i sporet i sommerferien
- Lufthavn ved Esbjerg får forbindelse til Holland og England
- Trafikselskab tilbyder flere afgange og gratis bybus til stor strandfest
- Vestmøn har fået bus på bestilling i områder uden busser
- Togselskab på Sjælland får ny administrerende direktør
- Københavns Politi øger bemanding i lufthavn
- Station fra 1871 får nye spor og perroner
- Herning-virksomhed får europæisk støtte til udvikling af ny brintteknologi

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst