Onsdag 24. juni 2026 kl: 13:02

Der er fortsat vækst i internationale flyrejser, og drivhusgasudledningerne er ikke på vej i nul, konstaterer Klimarådet, som peger på, at corona-tiden i 2020 - 2022 førte til et stort fald i den globale flytrafiks klimapåvirkning, men at den globale efterspørgsel efter flyrejser er tilbage på samme niveau som før. 

Ifølge Klimarådet's nye analyse vil den videre udvikling af nye teknologier blive afgørende for at nedbringe luftfartens klimapåvirkning. 

- I vejtransporten ved vi i runde tal, hvad der skal til - elektrificering. Sådan er det desværre ikke i luftfarten, hvor alle de teknologiske muligheder har forskellige udfordringer. Det er problematisk, da sektoren har en stor klimabelastning, siger Peter Møllgaard, der er formand for Klimarådet.

I analysen påpeger Klimarådet, at de fleste teknologier med stort potentiale inden for flytransport endnu er forholdsvist umodne. Samtidig er de dyre og meget ressourcekrævende. Det gælder både biobrændstoffer, der er baseret på bioressourcer, og elektrobrændstoffer, der bliver produceret ved hjælp af brint. 

Biobrændstofferne er forbundet med et stort træk på knappe bioressourcer, og elektrobrændstofferne kræver store mængder strøm at producere og dermed en voldsomt accelereret udbygning med eksempelvis vedvarende energi. Herudover kræver elektrobrændstoffer også store mængder kulstof, hvilket kan medføre et yderligere træk på bioressourcer. 

- Det store behov for energi til elektrobrændstoffer er et problem, fordi der stadig er meget sort strøm i stikkontakterne rundt omkring i Europa. Manglende hastighed i udbygningen af grøn strøm og el-infrastruktur er en barriere for produktion af klimavenlige elektrobrændstoffer  siger medlem af Klimarådet Marie Münster.

Selv om der ifølge Klimarådet ikke er tvivl om, at teknologi bliver afgørende for at nedbringe luftfartens klimapåvirkning, gør de nævnte udfordringer det også tydeligt, at det bliver væsentligt lettere at mindske klimapåvirkningen, hvis der flyves mindre.  

- Udfordringerne i sektoren forstærkes af, at vi flyver meget. Det gør opgaven med at omstille sektoren ekstra stor og dyr. Det er oplagt at spørge, om vi skal fortsætte med at flyve så meget, som vi gør i dag, siger næstformand i Klimarådet Bente Halkier.

EU kræver i dag, at man blander mere klimavenlige brændstoffer i flybrændstoffet. Det såkaldte iblandingskrav er ledsaget af krav til drivhusgasaftrykket fra brændstofferne, altså udledningerne i produktionskæden. Men Klimarådet finder i analysen, at ikke alle udledninger for bio- og elektrobrændstoffers drivhusgasaftryk bliver talt fuldt ud med. Derfor anbefaler rådet, at reglerne strammes.

Klimarådets analyse peger også på, at fordi der på nuværende tidspunkt er væsentlige udfordringer ved skalering af alternative brændstoffer, er det relevant at øge fleksibiliteten i reguleringen af sektoren. 

EU bør ifølge Klimarådet derfor tillade permanent lagring af CO2 fanget direkte fra atmosfæren (DACCS) som en ekstra mulighed i opfyldelsen af iblandingskravet. Det vil dog fastholde afhængigheden af fossile energikilder, og det er usikkert, hvor meget CO2 der er plads til at lagre i undergrunden i forhold til verdens potentielle behov. Derfor bør muligheden for køb af klimakreditter via DACCS indebære nogle fastlagte genbesøg og løbende evalueringer og kun tillades, hvis den samlede klimapåvirkning bliver fuldt ud kompenseret for. 

- DACCS er på ingen måde en perfekt løsning. Men sammenlignet med de andre teknologier giver det mening at øge fleksibiliteten. Det er fornuftigt, at luftfarten har flere valgmuligheder, hvis en eller flere af teknologierne ikke udvikler sig som forventet, siger næstformand i Klimarådet, Bo Jellesmark Thorsen.

Ud over iblandingskravet klimaregulerer EU også luftfarten gennem kvotehandelssystemet. Her skal flyselskaber købe kvoter svarende til den mængde CO2, de udleder. Men i dag gælder systemet kun rejser inden for EU. Klimarådet anbefaler, at kvotehandelssystemet udvides, så der også skal købes kvoter for udledningerne fra rejser ud af EU. 

- Kvotesystemet vil eksempelvis medføre energieffektiviseringer og mindsket flyvning, fordi det bliver dyrere at forurene. Det vil være et oplagt første skridt mod en mere klimavenlig luftfart, at man ikke længere slipper for at betale for forureningen på rejser ud af EU - som jo ofte er lange og derfor forurener meget, siger Peter Møllgaard.

En udvidelse af kvotehandelssystemet vil øge flyselskabernes omkostninger og derfor også forbrugernes billetpriser. 

Klimarådet anbefaler desuden, at klimapåvirkningen fra flyenes kondensstriber også bliver omfattet af kvotehandelssystemet, så den del af luftfartens klimabelastning også reguleres. Kondensstriber er de spor efter flyene, man ofte ser på himlen. Striberne holder på jordens varme og bidrager derfor til den globale opvarmning. Klimapåvirkningen kan hurtigt mindskes - for eksempel gennem ruteplanlægning.

Klimarådet vurderer i det hele taget, at EU i højere grad bør følge princippet om, at forureneren skal betale. I dag dækker EU en stor del af udgifterne til luftfartens omstilling, så omstillingen ikke rammer luftfartsselskaberne og sætter sig i dyrere billetter hos forbrugerne. Klimarådet anbefaler, at denne støtte fjernes, og at EU fokuserer på at støtte udvikling og tidlig skalering af relevante teknologier.

Klimarådets beregninger indikerer, at der samlet set vil ske en reduktion af luftfartens udledninger på cirka 8 procent i 2035 og 18 procent i 2045 på grund af færre flyrejser, hvis blot de reelle omkostninger overføres til billetprisen. 

Interesserede kan se Klimarådets analyse af luftfartens klimapåvirkning her: