Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Transportkoncern er tilfreds med sit 2025-resultat

Mandag 1. juni 2026 kl: 15:34
Af: Redaktionen

Den nordiske transport- og logistikvirksomhed, Frode Laursen A/S, der har hovedsæde i Vitten nordvest for Aarhus, kom gennem 2025 med styrket resultat inden for både bæredygtighed, omsætning og produktivitet. Overskuddet hos Frode Laursen A/S blev på 45 millioner kroner før skat ud af en omsætning på 2.429 millioner kroner

Frode Laursen oplyser, at egenkapitalen ved året udgang var på 247 millioner kroner, og selskabets soliditetsgrade var på 28,9 procent.


I forhold til 2024 steg omsætningen hos Frode Laursen A/S med syv procent - først og fremmest på baggrund af nye kunder inden for dagligvarelogistikken. 


Samtidig skabte produktivitetsforbedringer og bedre kapacitetsudnyttelse øget indtjening både i  transportdivisionerne og på logistikcentrene.


Dermed var resultatet for 2025 forbedret i forhold til 2024, hvilket ledelsen vurderer som tilfredsstillende.


- Konkurrencen om kunderne er hård, og vi har oplevet betydelige omkostningsstigninger, som det ikke fuldt ud er lykkedes at få kompenseret i markedet. Set i det lys er det tilfredsstillende, at vi både formår at tiltrække nye kunder og gennemføre produktivitetsforbedringer i et omfang, der øger indtjeningen, siger administrerende direktør i Frode Laursen Gruppen, Thomas Corneliussen og fremhæver på, at det er resultater, der er skabt af nogle af branchens mest engagerede og allerdygtigste medarbejdere.


- Det er sket med høj faglighed og dyb indsigt i de to værdikæder der har vores hovedfokus, nemlig dagligvarer og byggematerialer, siger han.


Markant lavere CO2-udledning
I lighed med tidligere år har Frode Laursen A/S formået at sænke sin egen CO2-udledning markant. Siden 2020 har Frode Laursen reduceret sin absolutte CO2-udledning i scope 1 og 2 med 45 procent, mens den relative udledning - også kaldet energiintensiteten - er reduceret med 40 procent.


- Det er jeg virkelig stolt af. Især vores reduktion i energiintensiteten, fordi den viser, hvor meget bedre vi bliver til at fragte den samme mængde gods på en mere klimavenlig måde, siger Thomas Corneliussen.


Ambitioner og forventninger til 2026
Frode Laursen A/S har forstås fokus på bæredygtighed og har valgt at sætte barren højere op. Senere på året kommer Frode Laursen til at fastsætte nye mål - blandt andet i forbindelse med at Frode Laursen har tilsluttet sig initiativet Science Based Target Initiative, i daglig tale SBTi.


- Vi skal holde momentum. Vi har allerede opnået meget ved at anvende mere bæredygtige brændstoffer, og ny lovgivning giver os nu mulighed for at køre mere gods på samme lastbil og dermed flere muligheder for at accelerere både den grønne omstilling og produktiviteten yderligere, siger Thomas Corneliussen.


Når det gælder den finansielle udvikling i 2026, forventer ledelsen i Frode Laursen et øget aktivitetsniveau og en styrkelse af virksomhedens position inden for de primære kundesegmenter i form af kundetilgang. 


Ledelsen forventer et 2026-resultat resultat på niveau med 2025.


Lidt om om Frode Laursen A/S:
  • Frode Laursens primære forretningsområder omfatter trediepartslogistik samt nationale og internationale transporter inden for dagligvarer, byggevarer samt recycling i Nordeuropa
  • Frode Laursen har omkring 1.900 ansatte, disponerer dagligt over 700 biler og råder over godt 700.000 mkvadratmeter logistikfaciliteter fordelt på fire lande



Klik venligst

© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- To svenske lastbil-modeller får fem stjerne
- Transportvirksomhed med hovedsæde i Herning hentede to trailere med en trækker
- Lastbil med tre-benet stjernemærke får fem sikkerhedsstjerner
- Budgetforlig i Aarhus skal give forbedre fremkommeligheden for alle trafikanter
- Transportvirksomhed i Odense er vokset ud af sine rammer
- 57 bilister blev taget i at bryde færdselsloven - tre overhalede via nødsporet
- Batterielektrisk trækker fra Kina får fem sikkerhedsstjerner
- Varebiler og pickup kom fra Kina med bedst sælgende modeller
- Transportfond har udpeget nyt bestyrelsesmedlem
- Elektrisk varebil kan rumme knap seks kubikmeter
- Chauffører i lange vogntog har fået plads til at koble om ved Odense
- Andelen er steget fra knap fire procent til godt syv

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst