Affaldsvirksomheder inviterer inden for på deres anlæg
Torsdag 9. april 2026 kl: 13:15
Af: RedaktionenI næste uge kan man med egne øjne se, hvad der sker med det affald, vi sorterer i vores husholdninger - og som bliver kørt til sorteringsanlæg forskellige syder i landet. I Aalborg inviterer Verdis inden for til en guidet rundvisning på deres anlæg, som med avanceret teknologi forvandler affald til nye ressourcer. Der er også rundvisning på Remondis' anlæg Ishøj syd for København, på HJ Hansen's anlæg i Odense, hos Meldgaard i Kolding, hos Stena Recycling i Tilst ved Aarhus og hos ReSource Denmark i Esbjerg
På affaldssorteringsanlæggene suser plastemballager, gamle mælkekartoner og plastikposer forbi på et bånd, mens robotter med lynets hast scanner og sorterer i det affald, vi har sorteret i ti forskellige kategorier hjemme i husholdnigerne.
Men det er de færreste, der ved, hvad der sker med affaldet, når skraldebilen har hentet det. Derfor inviterer seks affaldsvirksomheder nu alle interesserede borgere på rundvisning.
Målet er at gøre det tydeligere for borgere, familier, skoleklasser med mere, at der gemmer sig værdifulde ressourcer i vores affald, når vi formår at sortere det på den rigtige måde. Samtidig er det også en mulighed for at komme helt tæt på den avancerede teknologi, der spiller en afgørende rolle i Danmarks grønne omstilling.
- Det, de fleste kender som affald, er i virkeligheden materialer, der bare venter på at blive genanvendt i nye produkter. Det kan være svært at forestille sig, derfor åbner vi nu op for rundvisninger, så danskerne kan opleve den grønne omstilling på nærmeste hold, siger Nina Nagskov Jørgensen, der er politisk chefkonsulent i ARI - Affalds- og Ressourceindustrien, som er den samlende aktør for affaldssorterings-virksomheder i Danmark.
- i Danmark forbruger vi ressourcer, som havde vi fire jordkloder til rådighed. Derfor er det afgørende for vores miljø og klima, at vi får maksimalt ud af de ressourcer, vi allerede har i brug, siger hun videre.
Rundvisningerne hos danske affaldssorteringsvirksomheder finder sted under den årligt tilbagevendende affaldsindsamling, som Danmarks Naturfredningsforening står bag.
I Aalborg er det muligt at få en guidet rundvisning hos Verdis på Lundborgvej onsdag 15. og torsdag16. april. Begge dage er der rundvisning klokke 13 og klokken 15.
Det er nødvendigt at tilmelde sig efter princippet først til mølle. Tilmelding kan ske til en af de seks virksomheder, der driver anlæggene.
Rundvisningerne er gratis og oplagte for familier, folkeskoleklasser og nysgerrige voksne.
Affaldssorteringsvirksomheder med guidede rundvisninger i uge 16:
- Verdis, Aalborg
- Remondis, Ishøj syd for København
- HJHansen, Odense
- Meldgaard, Kolding
- Stena Recycling, Tilst
- ReSource Denmark, Esbjerg
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Fire-akslet trailer med gående gulv skal køre hos vognmand i Salling
- Kølemaskiner leverer øget brændstofeffektivitet
- Anklagemyndigheden kommunikerer via ny kanal
- Tip-kærre er bygget til at køre med asfalt til asfaltmaskiner
- Tysk producent slutter den elektriske række med en ny 16 tons lastbil
- Nyt motorvejsspor mod syd skal lette trængslen på motorvejene ved Kolding
- Vognmand i Tørring tog to af samme slags med tip
- Forhandler accelererer salget af trailere
- Politi vinkede 90 lastbiler og busser ind til kontrol
- Ole Opfinder fra Brande har været på spil igen
- Antallet af nyregistreringer er steget med godt 12 procent
- Herlev-vognmand hægtede en kærre på krogen i Hedensted
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |
.gif)

.jpg)


