Traditionelle mandefag har fået flere kvinder under uddannelse
Mandag 9. marts 2026 kl: 13:29
Af: RedaktionenKvinder vil også fikse biler, lægge gulv og svejse maskindele. På en lang række erhvervsuddannelser fylder kvinderne mere og mere. Det fremhæver Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier i anledning af, at det søndag var kvindernes internationale kampdag
På de 10 erhvervsuddannelser, hvor antallet af kvinder er steget mest fra 2016 til 2025, har mændene typisk været i markant overtal. Det viser en analyse fra Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier på baggrund af tal fra uddannelsesstatistik.dk.
Det gælder for eksempel uddannelsen til autolakerer. I 2016 udgjorde kvinderne 18 procent af de elever, der startede på uddannelsens hovedforløb, mens det i 2025 var 59 procent af lærepladserne.
- Vi er lykkedes med at skabe interesse for erhvervsuddannelserne hos en bredere gruppe unge. Større diversitet blandt eleverne styrker både trivsel og læring for alle. Uddannelserne er jo også steder, hvor eleverne får erfaring med at inkludere og respektere hinanden og får større udsyn og forståelse for hinandens faglige og personlige interesser og valg. Også i den henseende er forskellighed en stor fordel, siger Allan Kortnum fra Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier.
Mange erhvervsskoler har konkrete indsatser for at øge kvindernes interesse for erhvervsuddannelserne. Skolerne har for eksempel samarbejder med organisationer som Divers og projekter som Boss Ladies, der har fokus på diversitet, ligestilling og kulturforandring.
- Når vi både har mænd og kvinder i undervisningen, giver det en anden kultur på uddannelserne og på arbejdspladserne og bringer flere perspektiver og erfaringer ind i arbejdet. Opgaverne bliver kun mere og mere komplekse, og det skaber behov for, at man har forskellige perspektiver på udfordringer, og forskellige ideer til løsninger. Vi ved, at en større diversitet i gruppen giver bedre resultater, siger Allan Kortnum.
Samlet set er der i perioden sket et mindre fald i andelen af kvinder på erhvervsuddannelserne fra 49 procent kvinder i 2016 til 44 procent kvinder i 2025. Det skyldes blandt andet en reducering i antallet af pladser på nogle uddannelser, hvor kvinderne tidligere har søgt hen. Derudover er der generelt færre elever på uddannelser inden for kontor og handel, som også traditionelt har tiltrukket flere kvinder.
Top-10: Erhvervsuddannelser med størst fremgang i antallet af kvinder | ||||||
Optag på hovedforløb* | 2016: antal kvinder | 2025: antal kvinder | Faktisk udvikling | Relativ udvikling | 2016: andel kvinder | 2025: andel kvinder |
Autolakerer | 11 | 68 | 57 | 518 % | 18 % | 59 % |
Procesoperatør | 40 | 91 | 51 | 128 % | 28 % | 23 % |
Tømrer og gulvlægger | 33 | 77 | 44 | 133 % | 2 % | 3 % |
Smed | 26 | 69 | 43 | 165 % | 3 % | 8 % |
Elektriker | 38 | 78 | 40 | 105 % | 3 % | 4 % |
Personvognsmekaniker | 48 | 87 | 39 | 81 % | 4 % | 7 % |
Vejgodstransportuddannelsen | 20 | 56 | 36 | 180 % | 5 % | 12 % |
Finansuddannelsen | 59 | 89 | 30 | 51 % | 48 % | 48 % |
Ambulancebehandler | 46 | 75 | 29 | 63 % | 24 % | 44 % |
Murer | 9 | 31 | 22 | 244 % | 2 % | 6 % |
Lidt om kvindernes internationale kampdag:
Kvindernes internationale kampdag blev til under en konference i København i 1910. Her fremsatte den tyske politiker Clara Zetkin idéen til kampdagen, der skulle bruges som aktionsdag ti fordel for kvinders valgret.
Interesserede kan eksempelvis læse mere om kvindernes internationale kampdag på Wikipedia - klik her:
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Den elektriske andel er steget
- Antallet af nyregistreringer er stegt med 16 procent
- Den elektriske bestand er vokset
- Bestanden er vokset med 515
- Kerneforretningen voksede i Sønderjyllands største havn
- Kølekæde hos cateringvirksomhed er blevet mere elektrisk
- Specialtransporter bliver fulgt at elektrisk følgebil
- Forsøg med med vejafgifter for personbiler er afsluttet med en rapport
- Antallet af trafikdræbte i EU faldt med tre procent
- Tankstationer må ikke reservere urimeligt høje beløb på forbrugernes konti
- Vognmand på Falster valgte 780 heste fra Göteborg
- Transport- og logistikkoncern omsatte for mere - og håndterede mere gods
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |





