Togtransport bliver mere elektrisk med nye tog
Onsdag 11. februar 2026 kl: 12:40
Af: RedaktionenDSB er midt i store investeringer i blandt andet en ny elektrisk togflåde til fjern- og regionaltogene, omdannelse af S-banen til et fuldautomatisk system og opførelse af nye værksteder
Det første færdige IC5-eltogsæt ankom til Danmark i september sidste år. Siden er yderligere to kommet til. De modtagne eltogsæt bliver testet på udvalgte strækninger i Danmark, mens andre togsæt bliver testet i Europa. Det er planen, at de første togsæt bliver sat i passagerdrift i 2027.
I Høje Taastrup og Fredericia har DSB fået installeret to togsimulatorer, som skal modernisere og effektivisere uddannelsen af lokomotivførerne. Togsimulatorerne giver mulighed for at simulere alle situationer - også nogle, som sjældent opstår i den virkelige verden. Lokomotivførerne bliver dermed klædt godt på til at håndtere de nye tog.
I november blev de første nye EC-togvogne til den internationale trafik til Tyskland sat i drift. Ifølge DSB har passagerne taget godt imod de nye togvogne, som skal sikre større kapacitet i den internationale togtrafik. De vil samtidig forbedre både komforten og rejseoplevelsen for dem, der rejser til udlandet. De nye EC-togvogne bliver trukket af DSB's EB-ellokomotiver.
Som en del af overgangen til fuldautomatiske S-tog overtager DSB sektoransvaret for S-banen fra 2027. Dermed overtager DSB også S-banens infrastruktur. Der har i 2025 været et meget tæt samarbejde med Banedanmark om forberedelserne inden overdragelsen, som vil medføre, at en række opgaver, systemer, medarbejdere og ansvarsområder bliver flyttet fra Banedanmark til DSB primo 2027.
I januar 2026 har DSB tildelt et konsortium bestående af Siemens Mobility og Stadler Rail kontrakt på de nye togsæt. Det er forventningen, at kontrakten på de understøttende systemer, der skal sikre fuldautomatisk drift på S-banen, bliver tildelt i 1. halvår 2026.
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Norsk entreprenør har fået elektrisk lastbil med tip
- Danmarks første indenrigsrute med 40 procent bæredygtigt flybrændstof er lettet
- Solen hjælper biler - mod flade batterier
- Hurtigfærge er sendt på værft i Frederikshavn
- 29-batterielektriske busser vil gøre bustrafikken renere i by på Sicilien
- Bæredygtige alternative brændstoffer inden for luftfart og maritim transport var i centrum
- Webinar hos Miljøstyrelsen handler om affaldshåndtering
- Statsadvokaten frafalder sag mod olieselskab om udledning af kemikalier
- Vognmand i Herning indsætter to akslede elektriske trækkere
- Rejsearrangør sender elektrisk turistbus afsted fra København til Berlin
- Göteborgs Hamn bliver hjemsted for brint-elektrolyseanlæg
- Svensk lastbilproducent har leveret over 10.000 gasdrevne lastbiler verden over
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |
.gif)




