Samarbejdsorganisation har fået ny formand
Mandag 5. januar 2026 kl: 12:16
Af: RedaktionenTorsdag 1. januar overtog Carl Johan Sonesson, der er regionsrådsformand i Region Skåne, formandsposten i Greater Copenhagen, der er en samarbejdsorganisation for kommuner og regioner i Sydsverige og i Østdanmark. I de kommende to år vil hans primære fokus være på infrastruktursatsninger og det integrerede arbejdsmarked
![]() | |
|
Med årsskiftet har Carl Johan Sonesson taget over som formand for Greater Copenhagen, og det er fjerde gang, Region Skåne besidder posten. Formandskabet i det dansk-svenske samarbejde roterer efter en fastlagt ordning, hvor det hvert andet år er dansk og hvert andet år svensk.
I perioden 2024-25 har Lars Gaardhøj, der har været regionsrådsformand i Region Hovedstaden, været formand. Han er nu i stedet næstformand. Lars Gaardhøj bliver regionsrådsformand for den nye danske storregion Region Østdanmark, som etableres i 2027 gennem en sammenlægning af Region Hovedstaden og Region Sjælland.
Carl Johan Sonesson var også formand i 2021 og 2023 (begge étårsperioder).
Samarbejdet i Greater Copenhagen har fokus på at skabe en region, der genererer vækst og udvikling for både Sverige og Danmark.
- Derfor er det vigtigt at arbejde for politiske beslutninger, der styrker regionen, understreger Carl Johan Sonesson, som også peger på, at der inden for Greater Copenhagen's temaområder - infrastruktur, arbejdsmarked og grøn vækst - er der flere emner, som vil have hans særlige fokus i de kommende to år.
- Vi vil få at vide, om der bliver en bilateral undersøgelse af nye Øresundsforbindelser, den svenske regerings særlige udreder Allan Widman vil præsentere sit forslag engang i løbet af første kvartal. Vi skal lægge pres på den svenske regering for at få vigtige investeringer i jernbaneinfrastruktur med i den nationale plan, der vedtages til foråret. Det gælder især strækningerne Lund-Hässleholm og Helsingborg-Maria, siger Carl Johan Sonesson og fortsætter:
- Det handler i høj grad om at ruste regionen, så vi kan udnytte det fulde potentiale, som Femern Bælt-forbindelsen vil skabe. På arbejdsmarkedsområdet er det vigtigt, at vi fortsætter det arbejde, vi har påbegyndt, med at øge matchningen af arbejdskraft og styrke mulighederne for regionens tredjelandsborgere til at tage job på tværs af grænsen. Jeg ser frem til at lede samarbejdet med mine danske og svenske bestyrelseskolleger for at skabe fremskridt på disse vigtige områder.
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Formodet bagmand til indsmugling af over 10 ton hash er udleveret fra Spanien
- Lastbilchauffør er blevet sigtet for vanvidskørsel
- De elektriske gik 0,5 procent tilbage
- Sengetrailer har en tilladt totalvægt på godt 110 tons
- Svensk lastbilproducent oplevede øget efterspørgsel
- Narkosælgere blev sigtet for ulovlig transport af farligt gods
- Tip-trailer til korn kan rumme 59 kubikmeter
- Årets andet kvartal havde en positiv indtjeningvækst
- Transportvirksomhed i Ballerup hentede ny to-akslet kærre i Hedensted
- Fire-akslet trailer kan rumme 71 kubikmeter skrot
- Personbiler bliver også taget for overlæs
- Tysk vognmandsorganisation er uforstående over for et enkelt punkt
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |





