Klik venligst



Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Havnebestyrelse vil have ny direktørprofil - direktør forlader sin stilling

Mandag 15. december 2025 kl: 09:55
Af: Redaktionen

Aarhus Havns bestyrelse og havnens administrerende direktør, Thomas Haber Borch, har efter fælles overenskomst aftalt, at Thomas Haber Borch fratræder sin stilling hos Aarhus Havn fra og med mandag 15. december 2025. Det oplyser Aarhus Havn

Havnebestyrelse vil have ny direktørprofil - direktør forlader sin stilling
Thomas Haber Borch forlader mandag posten som administrerende direktør for Aarhus Havn efter knap fem et halvt år. (Foto: Jesper Christensen)
Bestyrelse for Aarhus Havn begrunder den fælles overenskomst med, at bestyrelsen har vurderet, at der skal en anden direktørprofil til at stå i spidsen for havnens videre udvikling.


- Bestyrelsen anerkender den store indsats, som Thomas Haber Borch har ydet for Aarhus Havn gennem hårde år med corona-lockdown, forsyningskrise i verdenshandlen og et svært forløb om den foreslåede udvidelse af Yderhavnen. Vi har dog i bestyrelsen valgt, at der er behov for en anden profil til at stå i spidsen for Aarhus Havns videre udvikling i fremtiden, siger bestyrelsesformand Susanne Juhl.  


Thomas Haber Borch har været administrerende direktør for Aarhus Havn siden 1. juli 2020 og siger dermed farvel til Aarhus Havn efter knap fem et halvt år på posten som administrerende direktør.


- Jeg har været meget glad for mine år som administrerende direktør for Aarhus Havn, hvor havnen har vundet markedsandele og har slået nye omsætningsrekorder. Det er ikke lykkes uden et tillidsfuldt samspil med kunder og forretningspartnere og støtte fra dygtige medarbejdere, hvis engagement og kompetence har været helt afgørende for de resultater, vi har skabt sammen. Jeg ser frem til nye muligheder og tager mange gode erfaringer med mig videre, siger Thomas Haber Borch.  


Frem til ansættelse af en ny administrerende direktør, indsætter bestyrelsen en midlertidig direktør, som forventes offentliggjort inden for få dage. Bestyrelsen for Aarhus Havn skal nu finde en ny person til posten som administrerende direktør for Danmarks største erhvervshavn, der har en årlig godsomsætning på godt 10 millioner ton.


Bestyrelsen for Aarhus Havn forventer at have fundet en ny direktør i løbet af første halvår 2026.







Klik venligst

© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Havnebestyrelse vil have ny direktørprofil - direktør forlader sin stilling
- Antallet af fær­ge­pas­sa­ge­rer, der sejler elektrisk, vil blive fordoblet de kommende år
- To tredjedele anser teknologi for at være afgørende for vækst
- Havneselskab vinder global bæredygtighedspris for krydstogtterminaler
- Svensk færgerederi ser lysere tider forude
- Lov om krigsforsikring er rettidig omhu
- Ny el-færge får længere ophold på værft i Svendborg
- Rederiorganisation indgår aftale om at styrke det civile forsvar
- Værft på Tasmanien skal bygge en elektriske hurtigfærge mere
- Hirtshals Havn lægger arealer til stor beredskabsøvelse
- Sydvestjysk havn er blevet medlem af nordeuropæiske havneorganisation
- Havneselskab har en længere krydstogtsæson

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst