Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Havneselskab vinder global bæredygtighedspris for krydstogtterminaler

Tirsdag 9. december 2025 kl: 09:45
Af: Jesper Christensen

Havneselskab vinder global bæredygtighedspris for krydstogtterminaler
CMP's Chief Commercial Officer, Povl Ungar, (tv) og Environmental Manager Jonatan Stoltz. (Foto: CMP)

Ved den femte World Cruise Awards-ceremoni lørdag 6. december blev Copenhagen Malmö Port - CMP - kåret som World's Best Cruise Terminal for Sustainability 2025. Prisen er en anerkendelse af CMP’s bæredygtighedsagenda, som fokuserer på flere aspekter, herunder miljømæssige, sociale og økonomiske dimensioner


- Vi er meget beærede over at modtage denne prestigefyldte bæredygtighedspris. Det er en stærk anerkendelse af CMP-teamets og vores partneres dedikation og hårde arbejde for at drive den grønne omstilling for havnen og krydstogtindustrien, siger Jonatan Stoltz, der er miljøchef hos Copenhagen Malmö Port.


World Cruise Awards har til formål at anerkende, belønne og fejre høj kvalitet i den globale krydstogtsektor. Priserne er baseret på stemmer fra offentligheden samt krydstogtindustrien.


I de seneste år har CMP udfaset fossile brændstoffer fra terminaludstyr og reduceret udledninger fra egne operationer med 76 procent i perioden 2020 - 2024. 


Siden i år har alle kajpladser ved Langelinie og Oceankaj direkte tilslutning til spildevand, hvilket fjerner behovet for pramme og tankbiler. 


Et af Europas største landstrømsanlæg blev indviet i juni 2025 i København, hvilket gør det muligt for skibe at eliminere udledninger, mens de ligger ved kaj. 


CMP’s terminaler ved Nordre Toldbod og Langelinie ligger tæt på byens centrum, hvilket begrænser transportbehovet for gæster, og terminalerne ved Oceankaj vil blive endnu bedre integreret i Københavns offentlige transportsystem med den planlagte forlængelse af metroen.



Klik venligst

© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Tre ud af fire busser er fra en kinesisk producent
- Togoperatør sælger flere billetter med direkte forbindelse
- Passagertallet er vokset med 22 procent - 7 procent vil have mere indenrigsflyvning
- Trafikselskab indhenter erfaringer til elektrificering af minibusser i flextrafikken
- Pensionsselskab åbner nyt sundhedsfagligt center
- Østjysk kommune får bus med frivillige bag rattet
- Banedanmark har travlt i sporet i sommerferien
- Lufthavn ved Esbjerg får forbindelse til Holland og England
- Trafikselskab tilbyder flere afgange og gratis bybus til stor strandfest
- Vestmøn har fået bus på bestilling i områder uden busser
- Togselskab på Sjælland får ny administrerende direktør
- Københavns Politi øger bemanding i lufthavn

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst