Klik venligst



Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Produktchef kommer fra lastvognsværksted i Odense

Mandag 3. november 2025 kl: 16:23
Af: Redaktionen

Efter 23 år med lastbiler på Iveco's værksted i Odense, bliver Niels Nielsen ny produktchef for Medium og Heavy hos Hedin Nordic Truck. Her skal han bygge videre på virksomhedens nordiske fundament. Niels Nielsen overtager stillingen som produktchef for Medium og Heavy efter Henning Nielsen, der går på pension


Produktchef kommer fra lastvognsværksted i Odense
Niels Nielsen er uddannet lastbilmekaniker. (Foto: Hedin Nordic Truck)
Niels Nielsen er uddannet lastbilmekaniker og har arbejdet med alt fra fejlfinding og konfigurering til teknisk rådgivning og produktoptimering. Hans praktiske erfaring, systemforståelse og tekniske overblik bliver centrale dele hans arbejde med at udvikle og understøtte Iveco's Medium og Heavy-program i Norden.


- Jeg kender alle vores biler på godt og ondt. Rent teknisk er det en stor fordel, at jeg har arbejdet med Iveco i så mange år. Jeg kender både muligheder og begrænsninger for konfiguration af bilerne, fordi jeg bogstaveligt talt har erfaringen fra motorrummet, siger Niels Nielsen.


Som produktchef får Niels Nielsen ansvaret for modelprogrammet inden for Medium og Heavy - herunder produktstrategi, tekniske specifikationer og støtte til salgsorganisationen i Danmark, Sverige, Norge og Finland. Hverdagen vil spænde fra trailer-win tegninger og konfigurationsarbejde til tæt dialog med fabrikken i Italien om nordiske forhold og tilpasninger.


Han peger på, at man i Sydeuropa typisk kører med 44 tons totalvægt, mens man i Norden kører med noget tungere vægt.


- Det stiller andre krav til luftaffjedring på foraksler, vægtsystemer og hele bilens opsætning. Det er netop den slags forskelle, jeg har arbejdet med i mange år, og som jeg nu bringer i spil i samarbejdet med sælgerne, siger han.


Bindeled mellem teknik og kommerciel front
Ud over den løbende rådgivning af salgsorganisationen får Niels Nielsen en central rolle i produktmøder, interne kurser og tekniske oplæg, når nye modeller lanceres.


- Det motiverer mig at kunne hjælpe sælgerne. Jeg kan godt lide følelsen af, at man har gjort en forskel uanset, om det handler om at finde en konkret teknisk løsning eller at gøre kollegerne bedre rustet til at møde kunderne, siger han.


Hos Hedin Nordic Truck ses ansættelsen som et vigtigt skridt i at videreføre og udvikle den viden, som Henning Nielsen i mange år stod for. Niels Nielsen kender både organisationen og Iveco's produktportefølje til bunds og kan derfor bygge videre på et solidt fundament samtidig med, at han bringer nye idéer og masser af praktisk erfaring ind i rollen.


Niels Nielsen er ny produktchef for Medium og Heavy hos Hedin Nordic Truck, hvor han blandt andet vil få ansvar for at sikre, at forhandlernetværket altid er klædt på med nyeste viden.



Klik venligst

© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Herfølge-vognmand har hentet to-akslet link-trailer i Hedensted
- Danskbaseret transportkoncern er ny olympisk logistik- og transportpartner
- Pickup'er er leveret med sneplov og saltspreder
- Fredag 7. november 2025 lå brændstofpriserne på følgende niveau
- Lastbilanlæg i Malmö lukker efter tre år
- Britisk rederi-koncern udvider kapaciteten til og fra Tilbury øst for London
- Omsætningen steg hos dansk rederikoncern
- Ny EU-aftale om CO2-beregning er en god nyhed
- Antallet af konkurser faldt i oktober - med store forskelle mellem regioner og brancher
- Ny fabrik i Fredericia skal håndtere tre millioner dåser og flasker - dagligt
- Rederikoncern vil skære sine omkostninger ned med 300 millioner kroner
- Øresundshavn tester rengøringsrobot til containere

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst