Klik venligst



Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Shippingfirma er hovedaktionær i nyt terminalselskab i Fredericia

Fredag 31. oktober 2025 kl: 11:53
Af: Jesper Christensen

Shippingfirma er hovedaktionær i nyt terminalselskab i Fredericia
Den 23. oktober var første gang, at der var to containerskibe på samme tid ved den nye containerterminal på Fredericia Havn. (Foto: Fredericia Shipping A/S)

Terminalselskabet Fredericia Container Terminal A/S har taget fat i driften af den udvidede containerterminal i Fredericia. Selskabet har Fredericia Shipping som hovedaktionær med 60 procent af aktierne, mens APM Terminals og ADP A/S som mindretalsaktionærer har henholdsvis 39 og 1 procent af aktierne


Havneselskabet ADP A/S har investeret et trecifret millionbeløb i havneudvidelse for at understøttet det centrale logistikknudepunkt i Trekantområdet. Udvidelsen omfatter godt 150.000 kvadratmeter containerareal og 485 meter dybvandskaj, som det nystiftede terminalselskab, Fredericia Container Terminal A/S, skal drive. Contrainerterminalen i Fredericia ligger tæt på Fredericia Shipping A/S' terminal i Taulov, hvor Fredericia Container Terminal A/S råder over yderligere 50.000 kvadratmeter.


For to år siden annoncerede ADP A/S og Fredericia Shipping A/S, at de ville etablere et fælles selskab med det formål at drive og udvikle containerterminalen i Taulov og på Fredericia Havn, når havneudvidelsen færdig og klar til brug efteråret 2025. 


For at tilføre nye, internationale kompetencer og understøtte den videre udvikling af containerforretningen på Fredericia Havn har ADP A/S valgt at inddrage APM Terminals i partnerskabet med Fredericia Shipping om etablering af det nye operatørselskab, Fredericia Container Terminal A/S.


Fredericia Shipping A/S er majoritetsejer af selskabet og varetager som tidligere ledelse, administration og drift af terminalen, mens APM Terminals gennem sin ikke-bestemmende minoritetsandel vil bidrage med investeringer samt internationale kompetencer inden for blandt andet operationel ekspertise og sikkerhed.


- Med vores investering i havneudvidelsen og sikring af kapacitet til den stigende containervækst, som har været konstant over de seneste år, er vi i endnu højere grad klar til at imødekomme den nuværende tendens, hvor rederierne søger mod havne, der ligger tæt på godsets slutdestination. Den tendens bidrager også til væksten på Fredericia Havn, og derfor forventer vi også at investere i yderligere udvikling med Fredericia Container Terminal A/S inden for få år, siger direktøren for ADP A/S, Rune D. Rasmussen og fortsætter:


- Vi er meget stolte af, at APM Terminals ser de samme vækstmuligheder på Fredericia Havn, som vi gør. I tæt samarbejde med Fredericia Shipping har vi udviklet containeraktiviteten til det niveau, den har i dag, og vi er overbeviste om, at APM Terminals kan bidrage markant til den videre udvikling. Sammen kan Fredericia Shipping, APM Terminals og ADP skabe de bedste operationelle rammer for den forventede vækst i containervolumenerne i Vestdanmark.


Hos APM Terminals peger Lars Vang Christensen, der er Head of Joint Ventures and Strategic Partnerships,  på, at APM Terminals ser store muligheder i samarbejdet.


- APM Terminals kan understøtte Fredericia Container Terminal A/S i driften og udviklingen af en uafhængig terminal med vores internationale erfaring inden for blandt andet operationel ekspertise og sikkerhed. I det nye samarbejde på Fredericia Havn kan vi facilitere den vækst, vi forventer i Vestdanmark, og vi skal i fællesskab se på, hvordan og hvilke investeringer der kan effektivisere containerterminalen yderligere, siger Lars Vang Christensen.


Klaus Andersen, der er administrerende direktør i Fredericia Shipping og Fredericia Container Terminal, ser frem til samarbejdet med APM Termninals i driften af det nye selskab.


- Vi glæder os over de nye kompetencer, som Fredericia Container Terminal dermed tilføres, og ikke mindst den investeringskraft, som dette bringer med sig. Vi forventer at skulle investere betydeligt i nyt udstyr i de kommende år til gavn for både terminalens effektivitet og dens grønne omstilling. Samtidigt forventer vi, at det nye ejerskab vil kunne bidrage med endnu mere fleksible løsninger til vores kunder på en fortsat uafhængig og neutral terminal, siger Klaus G. Andersen.


- Fredericia Container Terminal driver både containerterminalen på Fredericia Havn og i Taulov, hvilket giver os unikke kapacitetsmæssige muligheder for at understøtte den fortsatte udvikling af Taulov Dry Port-området og Vestdanmark generelt - ikke mindst inden for banetrafikken, siger han videre.


Om den nye containerterminal i Fredericia:
  • Lørdag 4. oktober blev den nye containerterminal på Fredericia Havn indviet
  • Fredericia Container Terminal over i alt 200.000 kvadratmeter terminalareal - de 150.000 kvadratmeter med 485 meter dybvandskaj i Fredericia samt 50.000 kvadratmeter på Fredericia Shipping A/S terminal i Taulov med 3 x 600 meter banespor







Klik venligst

© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Herfølge-vognmand har hentet to-akslet link-trailer i Hedensted
- Danskbaseret transportkoncern er ny olympisk logistik- og transportpartner
- Pickup'er er leveret med sneplov og saltspreder
- Fredag 7. november 2025 lå brændstofpriserne på følgende niveau
- Lastbilanlæg i Malmö lukker efter tre år
- Britisk rederi-koncern udvider kapaciteten til og fra Tilbury øst for London
- Omsætningen steg hos dansk rederikoncern
- Ny EU-aftale om CO2-beregning er en god nyhed
- Antallet af konkurser faldt i oktober - med store forskelle mellem regioner og brancher
- Ny fabrik i Fredericia skal håndtere tre millioner dåser og flasker - dagligt
- Rederikoncern vil skære sine omkostninger ned med 300 millioner kroner
- Øresundshavn tester rengøringsrobot til containere

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst