Grænseoverskridende pakketransport er blevet elektrisk
Torsdag 30. oktober 2025 kl: 10:26
Af: Redaktionen
Den norskejede transportkoncern, Posten Bring, har sat den første grænseoverskridende el-lastbil i drift mellem Danmark og Sverige
Lastbilen er en Mercedes eActros 600 med en rækkevidde på 500 kilometer. Den 25 meter lange lastbil har plads til 51 paller, hvilket er 18 paller mere end en konventionel lastbil. Det betyder, at Bring kan transportere flere pakker og mere gods i én bil sammenlignet med tidligere og dermed reducere udledningen af CO2.
- El-lastbilen markerer et vigtigt skridt i arbejdet med at mindske vores klimaaftryk gennem hele logistikkæden – også den, der går på tværs af landegrænser. Den tunge trafik er den allersværeste at omstille, men det er også den del, der står for de største udledninger, siger Steffan Møbius, der er ansvarlig for Bring's linietrafik.
Den eldrevne lastbil kører på ruten mellem Brings terminaler i Taulov ved Fredericia og Jönköping mellem Göteborg og Stockholm.
- Dette er vores første grænseoverskridende el-lastbil i koncernen og markerer, at vi nu tager det næste skridt i elektrificeringen af vores vognpark, siger Steffan Møbius.
Som det fremgår af billedet er det transportvirksomheden Thygesen Transport med hovedsæde i Vejle, der kører for Bring, der er blevet elektrisk.
.jpg)
© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Herfølge-vognmand har hentet to-akslet link-trailer i Hedensted
- Danskbaseret transportkoncern er ny olympisk logistik- og transportpartner
- Pickup'er er leveret med sneplov og saltspreder
- Fredag 7. november 2025 lå brændstofpriserne på følgende niveau
- Lastbilanlæg i Malmö lukker efter tre år
- Britisk rederi-koncern udvider kapaciteten til og fra Tilbury øst for London
- Omsætningen steg hos dansk rederikoncern
- Ny EU-aftale om CO2-beregning er en god nyhed
- Antallet af konkurser faldt i oktober - med store forskelle mellem regioner og brancher
- Ny fabrik i Fredericia skal håndtere tre millioner dåser og flasker - dagligt
- Rederikoncern vil skære sine omkostninger ned med 300 millioner kroner
- Øresundshavn tester rengøringsrobot til containere
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |





