Region Sjælland tilbyder bustransport til praktiserende læger
Onsdag 29. oktober 2025 kl: 13:59
Af: Redaktionen
Kort over Sjælland med nye og eksisterende busruter vist i forskellige farver.
Region Sjælland åbner som noget nyt faste busruter til praktiserende læger. Initiativer skal gøre det mere attraktivt at arbejde i de områder, hvor der mangler på læger. Den første af de nye busser kørte onsdag den første tur mellem Hovedstaden og Maribo
Den første af de nye buslinjer kører mellem Flintholm Station og Maribo. De to næste ruter er planlagt ti at åbne i løbet af 2026 mellem Lyngby og Nykøbing Sjælland og mellem Lyngby og Kalundborg. De tre nye busruter supplerer de tre nuværende, der transporterer sygehuslæger til to af regionens sygehuse fra Køge til Nykøbing Falster, fra København til Nykøbing Falster og fra København til Slagelse.
Den nye busruter skal sammen med de to kommende busruter være med til at sikre borgerne i Region Sjælland en bedre lægedækning ved at tilbyde praktiserende læger, uddannelseslæger og sygehusansatte transport til og fra Hovedstadsområdet, hvor mange af dem bor.
- Vi vil gøre alt, hvad vi kan for at sikre alle vores borgere et ordentligt sundhedstilbud, så tæt på deres hverdag som muligt. I dag er der færrest læger i de områder af regionen, hvor behovet er allerstørst. Det går simpelthen ikke, og derfor gør vi det nu endnu mere attraktivt at arbejde i de her områder ved at tilbyde transport til blandt andet de praktiserende læger, siger regionsrådsformand Trine Birk Andersen (S)
Buslinier med rullende kontorer
De tre nye busruter kommer til at køre til henholdsvis Nykøbing Sjælland i Odsherred, Kalundborg og Maribo på Lolland. Der kommer til at være en afgang om morgenen og en igen om eftermiddagen, og alle busser er indrettet med borde, strøm og internet, så det muligt at arbejde under transporten.
- Vi vil lykkes med at sikre særligt flere praktiserende læger til de områder af regionen, hvor der i dag er for få, og vilkår og rammer såsom transport skal ikke stå i vejen for løsninger, der virker. Jeg tror på, at busserne og generelt hjælp til transport er noget af det, der skal til, for at vi kan indfri de store ambitioner i sundhedsreformen om at skabe et mere lige, nært og sammenhængende sundhedsvæsen, siger Trine Birk Andersen.
De nye ruter er valgt med udgangspunkt i tilbagemeldinger fra medarbejderne selv i et spørgeskema, som er sendt ud til alle relevante afdelinger på regionens sygehuse, samt til blandt andre Praktiserende Lægers Organisation, som regionen løbende er i dialog med om transportordninger.
.jpg)
© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Passagertallet satte rekord i lufthavn ved Limfjorden
- Politikere uddeler knap 18 millioner kroner til flere nulemissionsbusser
- Fredag 7. november 2025 lå brændstofpriserne på følgende niveau
- Rederikoncern vil skære sine omkostninger ned med 300 millioner kroner
- Bustransporten er gratis til valgsteder på Fyn
- Lastbil og busser kan tanke flydende brændstof på nyt anlæg i Viborg
- Midtjysk lufthavn nåede 278.251 passagerer i oktober
- Midtjysk lufthavn nåede 278.251 passagerer i oktober
- Transportpakke skal åbne for højhastighedsbaner
- Investeringsplan har mange spændende elementer for udvikling af luftfarten
- Energiselskab lancerer ny app til opladning i Danmark og Europa
- Flexbus-virksomhed i Næstved er gået konkurs
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |





