TRANSPORT AF GRISE VIA SAMLESTED I ITALIEN:
Dyrenes Beskyttelse har politianmeldt en organisator af svinetransporter for at give falske oplysninger til de danske myndigheder. Dyrenes Beskyttelse mener, at formålet lader til at være at vildlede myndighederne for dermed at kunne sende levende grise ud på ulovligt lange og varme transporter, som ellers ikke kunne være godkendt
.jpg)
© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden
- Herfølge-vognmand har hentet to-akslet link-trailer i Hedensted
- Danskbaseret transportkoncern er ny olympisk logistik- og transportpartner
- Pickup'er er leveret med sneplov og saltspreder
- Fredag 7. november 2025 lå brændstofpriserne på følgende niveau
- Lastbilanlæg i Malmö lukker efter tre år
- Britisk rederi-koncern udvider kapaciteten til og fra Tilbury øst for London
- Omsætningen steg hos dansk rederikoncern
- Ny EU-aftale om CO2-beregning er en god nyhed
- Antallet af konkurser faldt i oktober - med store forskelle mellem regioner og brancher
- Ny fabrik i Fredericia skal håndtere tre millioner dåser og flasker - dagligt
- Rederikoncern vil skære sine omkostninger ned med 300 millioner kroner
- Øresundshavn tester rengøringsrobot til containere
Skriv din kommentar:
Svineeksportør er blevet meldt til politiet for dokumentfalsk
Tirsdag 7. oktober 2025 kl: 13:16
Af: RedaktionenDyrenes Beskyttelse har politianmeldt en organisator af svinetransporter for at give falske oplysninger til de danske myndigheder. Dyrenes Beskyttelse mener, at formålet lader til at være at vildlede myndighederne for dermed at kunne sende levende grise ud på ulovligt lange og varme transporter, som ellers ikke kunne være godkendt
Mandag kunne vi her på transportnyhederne.dk fortælle, at Dyrenes Beskyttelse havde fulgt efter et sættevognstog, som havde lastet 500 levende grise i Skærbæk i Sønderjylland for at køre dem til Italien - officielt til et opsamlingssted i Sydtirol i det nordligste Italien tæt på Østrig - reelt til en modtager i Torino i nærheden af grænsen til Frankrig. Dyrenes Beskyttelse peger på, at transporten kørte uden om reglerne.
Tirsdag oplyser organistationen, at organisatoren af grisetransporter er blevet meldt til politiet for at give vildledende oplysninger til de danske myndigheder.
Dyrenes Beskyttelse peger på, at med de oplysninger, som organisatoren af grisetransporterne gav de danske myndigheder, kom smågrise ud på en længere og varmere tur i Italien, end myndighederne umiddelbart kunne se.
Anmeldelsen peger ifølge dyreværnsorganisationen på et hul i kontrollen med transporten af grise fra Danmark til modtagere i andre lande - eksempelvis i Italien.
- Vi fulgte efter én transport og kan dokumentere, at organisatoren ikke oplyste Fødevarestyrelsen, hvordan turen reelt forløb. Men praksis i kontrollen gør det muligt for alle organisatorer at gøre noget lignende, og det er grisene, der betaler prisen, siger Mia Bonnichsen, der er dyrlæge og fødevare- og landbrugspolitisk konsulent i Dyrenes Beskyttelse.
Som vi her på transportnyhederne.dk fortalte mandag, sendte den pågældende organisator af grisetransporter mandag 11. august 500 levende grise afsted med et lastvognstog ti Italien. Ifølge Organisatoren havde ifølge Dyrenes Beskyttelse givet Fødevarestyrelsen oplysninger om, at grisene skulle fragtes fra Skærbæk i Sønderjylland til en adresse i Sydtirol i Italien.
Dyreværnsorganisationen fulgte efter transporten på grund af en mistanke om, at stedet i Sydtirol skulle bruges til at vildlede de danske myndigheder.
Mistanken viste sig at holde stik, da grisenes ophold i Sydtirol, som var blevet oplyst som slutdestination til myndighederne, blev kort. Efter et ophold, der svarede til chaufførernes lovpligtige hvil, blev de igen læsset ombord på sættevognstoget og kørt i yderligere ni timer til modtageren syd for Torino.
Dyrenes Beskyttelse fremhæver, at udetemperaturen på den del af transporten var over 30 grader og dermed markant varmere, end loven tillader.
Samtidig endte grisene med sammenlagt at være på farten i 11 timer mere end de tilladte 24 timer, før de ankom til den reelle slutdestination syd for Torino.
- De danske myndigheder ville aldrig kunne have godkendt denne tur. Det har udelukkende været muligt at gennemføre den, fordi man har indgivet falske oplysninger til Fødevarestyrelsen, som derfor kun har kendt til den første del af ruten. Det er meget svært at se, at formålet skulle være andet end at omgå de regler, der skal beskytte grisene på de lange dyretransporter, siger Mia Bonnichsen.
Dyrenes Beskyttelse mener, at der er tale om brud på både straffeloven samt EU-lovgivning om transport af dyr. Organisationen har derfor valgt at politianmelde organisatoren af transporten og har overdraget sin dokumentation for lovovertrædelserne til Syd- og Sønderjyllands Politi.
- Vi håber, at de danske myndigheder nu løfter sagen og sørger for, at det rent faktisk får mærkbare konsekvenser, når der på denne måde lægges røgslør ud for myndighederne for at kunne omgå lovgivningen på området, siger Mia Bonnichsen.
Interesserede kan læse mere om sagen her:
.jpg)
© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Herfølge-vognmand har hentet to-akslet link-trailer i Hedensted
- Danskbaseret transportkoncern er ny olympisk logistik- og transportpartner
- Pickup'er er leveret med sneplov og saltspreder
- Fredag 7. november 2025 lå brændstofpriserne på følgende niveau
- Lastbilanlæg i Malmö lukker efter tre år
- Britisk rederi-koncern udvider kapaciteten til og fra Tilbury øst for London
- Omsætningen steg hos dansk rederikoncern
- Ny EU-aftale om CO2-beregning er en god nyhed
- Antallet af konkurser faldt i oktober - med store forskelle mellem regioner og brancher
- Ny fabrik i Fredericia skal håndtere tre millioner dåser og flasker - dagligt
- Rederikoncern vil skære sine omkostninger ned med 300 millioner kroner
- Øresundshavn tester rengøringsrobot til containere
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |





