Salgskonsulent bliver Solutions Sales Manager
Tirsdag 7. oktober 2025 kl: 10:07
Af: RedaktionenNicki Rasch, som de seneste fem år været salgskonsulent hos Scania Danmark med base i Ishøj i salgsteam Øst med ansvar for kunder i Københavnsområdet, er tiltrådt som Solutions Sales Manager i samme salgsteam
![]() |
Dermed bliver det komplekse finansielle løsninger, Nicki Rasch fremadrettet skal tage sig af og supportere sine salgskolleger med, når der er brug for det.
Nicki Rasch beholder en del af sine nuværende kunder, ligesom han vil blive inddraget i at tilpasse de rigtige helhedsløsninger for langt flere kunder i fremtiden.
- Der er en god del af mine kunder, jeg ikke slipper. Og man kan sige, at i stedet får alle kunder i øst en ekstra partner på den finansielle del af deres lastbilkøb. Jeg ser det som en styrke for os som salgsteam, at vi kan supportere hinanden på den bedst mulige måde og dermed finde de absolut bedste løsninger for vores kunder. Det er jo det, det handler om for os, siger Nicki Rasch.
Han understreger, at han i den nye rolle vil lægge vægt på helhedsløsninger, kunderelationer og stærke partnerskaber. Og så indrømmer han, at vognbaneskiftet fra salg af lastvogne til finansiel manager også fylder ham med ærefrygt.
- Det er en ny rolle for mig. Det er stort og det er en enormt vigtig del af vores kunders grundlag for at kunne drive deres forretning derhen, hvor de ønsker. Derfor går jeg naturligvis til opgaven med stor respekt og med vores kunders behov som det vigtigste pejlemærke. Jeg har sagt ja fordi, jeg synes, rollen lyder som det rette for mig, og fordi jeg gerne vil bygge videre på det, jeg er dygtig til, siger Nicki Rasch, som fortsat vil være at finde på kontoret i Ishøj.
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Lastbilimportør har styrket sit mandskab med en kvinde
- Lufthavn på Fyn skal have ny administrerende direktør
- Fyns trafikselskab har fået ny bestyrelse
- Lastbilimportør styrker støttestyrkerne
- Færgerederi skal have ny direktør
- Trafikselskab for Midtjylland har fået ny bestyrelse
- Ung transportkoncern skifter ud i toppen
- Havn i Nordvestvendsyssel har fået ny bestyrelse
- Lastbilimportør i Norge får sin nye direktør i Danmark
- Lodsdirektør skal være driftsdirektør for danske tog
- Lastbilleverandør åbner ny afdeling for nationale flådekunder
- Lastbilimportør ændrer struktur og får tre salgschefer
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |






