Klik venligst



Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      
MILJØORGANISATION:

Afskaf puljeordninger - giv fradrag i stedet

Torsdag 2. oktober 2025 kl: 13:13
Af: Redaktionen

Afskaf puljeordninger - giv fradrag i stedet

Mens Rådhuspladsen var omdannet til showroom for de mange forskellige slags el-lastbiler, der findes på vejene i Danmark, kom miljøorganisationen Rådet for Grøn Omstilling med en række forslag der skal medføre en hurtig elektrificering af lastbiler. Forslagene blev lagt frem dagen efter, at ansøgningsfristen for at søge om støtte via Transportministeriets støttepulje til omstilling af vejtransporten, udløb

- Med støttepuljen afsluttet bør vi diskutere, hvordan vi bedst kommer videre med omstillingen til el-lastbiler, siger Jeppe Juul, der er transportpolitisk chef i Rådet for Grøn Omstilling.


Et af de mere overraskende elementer i Rådet for Grøn omstillings plan er en afvikling af de støttepuljer, der har været indtil videre. I stedet bør fremtidig støtte ifølge Jeppe Juul og miljøorganisationen gives som en investeringsstøtte i form af en udvidet fradragsret. Det vil ifølge Jeppe Juul være en ordning, der er nem at administrere både for staten og vognmændene.


- De senere år har vi oplevet en stop-go politik på markedet for el-lastbiler på grund af støtteordningerne. Det skal vi væk fra og i stedet gradvist overgå til et mere normalt marked, siger Jeppe Juul.


Samtidig foreslår Rådet for Grøn Omstilling, at el-lastbiler fremover får 100 procent rabat på vejafgiften for lastbiler samtidig med, at betalingen for almindelige lastbiler hæves til EU’s maximumsbeløb.


- Det afgørende for en hurtig grøn omstilling af lastbiler er, at det bliver dyrere at køre fossilt og billigere at køre på strøm. Med de ændringer, vi foreslår, øger vi incitamentet endnu en tand, så markant flere vognmænd kan få en positiv buisness case ved at skifte til el, siger Jeppe Juul.


Rådet for Grøn Omstilling foreslår også, at krav om tvungen iblanding af biobrændstoffer stoppes, at der afsættes en pulje til demonstrationsprojekter med selvkørende elektriske lastbiler, og at der etableres en særlig fast-track ordning for vognmænd, der skifter til el, men som i dag nogle gange kan vente længe for ekstra el-tilslutning.


- Elektrificeringen af transportsektoren er EU’s vej ud af sin dybe afhængighed af olie fra stater, der ikke nødvendigvis er os venligt stemt. Samtidig er den afgørende for at have et konkurrencedygtigt erhvervsliv, og hurtigt og markant nedbringe vores klimabelastning, siger Jeppe Juul.


Forslagene fra Rådet for Grøn Omstilling kan ses her:


Rådet for Grøn Omstilling arbejder for en hurtig elektrificering af vejtransporten.



Klik venligst

© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Afskaf puljeordninger - giv fradrag i stedet
- Jysk sengelager bygger nyt distributionscenter i Spanien
- Sydvestjysk havn får endnu en lokal medejer i sit ejendomsselskab
- Partnerportal skal lette hverdagen for transportvirksomheder
- Fagforbund for chauffører og andre transportfolk får ny formand
- Europæisk erhvervsliv giver EU et stort løfte
- Færdselsstyrelsens bemandende takografekspeditioner lukkede onsdag
- Danmarks største erhvervshavn skruer på for forventningerne
- Sikkerhedstest giver fem stjerne til to tyske og to svensk lastbilmodeller
- Brolægger lægger ud med en ny fire-akslet forvogn med kroghejs
- Lastbil i soloulykke spærrede hovedvej
- Pakkebud blev truet på livet

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst