Europæisk erhvervsliv giver EU et stort løfte
Onsdag 1. oktober 2025 kl: 13:40
Af: RedaktionenEn række af EU’s største virksomheder, herunder større forsvarsvirksomheder, erklærer sig klar til at investere et milliardbeløb i EU i de kommende år. Derfor har det danske EU-formandskab sammen med EU-Kommissionen modtaget en erklæring og investeringsløfte fra virksomhederne
I en rapport fra 2024 slog Mario Draghi, der i årene 2011-2019 var formand for Den Europæiske Centralbank og fra februar 2021 til oktober 2022 Italiens premierminister, fast, at der skal investeres massivt i EU-landene, hvis Europa skal være konkurrencedygtige inden for de teknologier, der kommer til at forme fremtiden. Samtidig er der behov for store investeringer i forsvar og sikkerhed i lyset af den geopolitiske situation.
Nu erklærer europæisk erhvervsliv sig klar til at levere de nødvendige investeringer. Erklæringen blev onsdag overgivet til den danske regering i form af statsminister Mette Frederiksen (S) og EU-Kommissionen repræsenteret ved formand Ursula von der Leyen. Til overleveringen var også andre regeringschefer herunder den franske præsident Emmanuel Macron.
- I en forandret verden er der brug for nye løsninger. Nye teknologier skal gribes, forsvarsindustrier skal opbygges, så vi kan forsvare os selv. Der er brug for massive investeringer. Det har Draghi gjort helt klart, siger erhvervsminister Morten Bødskov (S) og fortsætter:
- Det kræver, at vi samarbejder. I dag har et forenet europæisk erhvervsliv givet en retning for, hvordan fremtidens investeringer kan blive til virkelighed. Erhvervslivet tager ansvar, det vil jeg gerne sige tak for. Europas fremtid er på spil, og det danske formandskab tager vores opgave alvorligt. Vi vil sikre, at EU står stærkt og sikkert i fremtiden.
I erklæringen udpeger en bred vifte af Europas største virksomheder de forudsætninger, der skal til for, at investeringerne bliver til virkelighed. Samtidig forpligter virksomhederne sig til at levere investeringerne, hvis der fra politisk side bliver fulgt op på deres anbefalinger.
Det danske formandskab understreger, at det aktivt vil tage erklæringens forslag med i sit videre arbejde.
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Tungvognspolitiet kontrollerede affaldstransporter i færgehavn
- Norsk entreprenør har fået elektrisk lastbil med tip
- Motorvej ved Kolding får et ekstra spor
- Aarhus Havn inviterer på rundtur via nettet
- 540 heste skal trække fire-akslet anhænger
- Fælder træer og kører dem ud med ny tre-akslet forvogn med kran
- Norsk færgerederi med forbindelse til Danmark får ny ejerstruktur
- Vognmand på Nordfyn tog en overføringsanhænger med hjem
- Nordisk lastbilimportør har fået flere reservedele på hylderne
- Den nye bro over Storstrømmen får dronningenavn
- Trækker er den tredie med løve-motor
- Vognmand i Værløse valgte påhængsvogn i Hedensted
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |
.gif)




