Uddannelseskonsulent skal arbejde med tiltrækning, trivsel og tilknytning
Fredag 26. september 2025 kl: 08:52
Af: RedaktionenTUR - Transporterhvervets Uddannelser har ansat Lone Frankel Goul som ny uddannelseskonsulent. Hos TUR skal hun med afsæt i omfattende erfaring og viden inden for arbejdsmiljø, uddannelse og transport være med til at styrke tiltrækning, trivsel og tilknytning til erhvervsuddannelserne inden for transport
![]() | |
|
Lone Frankel Goul tiltrådte sin nye stilling mandag 22. september og skal i praksis arbejde med TUR's AUB-projektet ”Tiltrækning, tilknytning og trivsel”, hvor TUR samarbejder med virksomheder, unge og uddannelsesinstitutioner for at skabe bedre rammer for engagement og gennemførelse i transportuddannelserne.
TUR oplyser, at Lone Frankel Goul har mange erfaringer med sig. Hun er blandt andet uddannet som frisør, hun er cand.mag. i historie og pædagogik, har arbejdet som skolelærer og har taget en diplomuddannelse i ledelse.
Lone Frankel Goul har primært arbejdet i skoleverdenen som lærer og leder og med arbejdsmiljø i transportbranchen, hvor hun også sad i brancheudvalget for lager og terminaler.
- Det er branche fuld af folk, som er nede på jorden og nysgerrige på at blive klogere. Og så er erhvervsuddannelser en helt særlig måde at lære på, fordi det er så håndgribeligt. Jeg glæder mig til at bidrage til, at flere tager en uddannelse inden for transport, siger Lone Frankel Goul, der først og fremmest glæder sig til at bringe sin viden og erfaring inden for psykisk arbejdsmiljø i spil som uddannelseskonsulent hos TUR.
- Et godt psykisk arbejdsmiljø er så vigtigt for, at vi er langtidsholdbare i vores erhverv, fremfører hun.
Lone Frankel Goul er bosat i Fredericia, gift og har to voksne børn.
.jpg)
© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

- Afskaf puljeordninger - giv fradrag i stedet
- Jysk sengelager bygger nyt distributionscenter i Spanien
- Sydvestjysk havn får endnu en lokal medejer i sit ejendomsselskab
- Partnerportal skal lette hverdagen for transportvirksomheder
- Fagforbund for chauffører og andre transportfolk får ny formand
- Europæisk erhvervsliv giver EU et stort løfte
- Færdselsstyrelsens bemandende takografekspeditioner lukkede onsdag
- Danmarks største erhvervshavn skruer på for forventningerne
- Sikkerhedstest giver fem stjerne til to tyske og to svensk lastbilmodeller
- Brolægger lægger ud med en ny fire-akslet forvogn med kroghejs
- Lastbil i soloulykke spærrede hovedvej
- Pakkebud blev truet på livet
Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |