Klik venligst



Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      
RAPPORT OM PAKKELEVERING:

Chauffører udnyttes som billig arbejdskraft

Mandag 8. september 2025 kl: 13:18
Af: Jesper Christensen

Ifølge en ny rapport fra ELA - European Labour Authority, der kan oversættes til Den Europæiske Arbejdsmyndighed, er pakkedistributionsbranchen præget af uregistrerede arbejdstimer og dårlige arbejdsvilkår

Rapporten fra ELA peger på, at sort arbejde er udbredt, og at der er regulatoriske huller i den hurtigtvoksende kurer-, ekspres- og pakkedistributionssektor. 


Udviklingen af e-handel og hurtige leveringstjenester har forandret branchen. Ifølge rapporten er omfanget af sort arbejde, fragmenteret underentreprise og pres på arbejdstagerrettigheder samtidig steget.


Rapporten viser, at selvom nogle ulovlige praksisser - eksempelvis falske selvstændige - er faldende i dele af EU, er der stadig mange problemer i form af ubetalt ventetid, underrapporterede arbejdstimer og uklare ansættelsesforhold, som fortsætter med at underminere fair konkurrence og social beskyttelse. 


Håndhævelsen kompliceres yderligere af lange, uigennemsigtige forsyningskæder, der ofte skærmer store virksomheder mod direkte ansvar.


Hovedpunkter fra ELA's rapport:
  • Nye aktører og forretningsmodeller omformer sektoren, hvilket kræver opdaterede regulatoriske rammer
  • Sort arbejde forekommer på forskellige trin i forsyningskæden og underminerer overholdelse af regler og arbejdstagerbeskyttelse
  • Myndigheder i EU's medlemsstater afprøver innovative teknologier, som eksempelvis digitale registre og sammenkoblede databaser for at forbedre sporbarhed og ansvarlighed
  • Sociale partnere opfordrer institutionerne til at handle kraftigere mod overtrædelser af arbejdsretten og til at styrke håndhævelsesmekanismer

ELA peger i sin rapport på, at corona-tiden (2020 - 2022) på mange områder ændrede forbrugeradfærden og øgede efterspørgslen efter hurtige hjemmeleveringer, hvilket har forvandlet sektoren, der tidligere var domineret af nationale postvæsener. I dag er sektoren præget af intens konkurrence, innovation og faldende profitmargener - ifølge rapporten ofte på bekostning af arbejdsforhold og arbejdstageres sundhed.


Ifølge ELA er det fortsat svært at spore antallet af ansatte i sektoren på grund af varierende nationale klassificeringer, hvilket komplicerer indsatsen mod sort arbejde, der stadig er udbredt - især blandt tredjelandsborgere. Selvom brugen af falske selvstændige er faldende i nogle lande, påvirker ubetalt læsning og ventetid stadig mange arbejdstagere, fremhæver ELA.


For at forbedre tilsynet indfører flere medlemsstater lovreformer og digitale værktøjer som pakkebokse og sporingsystemer. Inspektioner og aktiv inddragelse af sociale partnere spiller fortsat en afgørende rolle for at sikre overholdelse af regler og beskytte arbejdstagerrettigheder.


Interesserede kan læse rapporten fra ELA - European Labour Authority her:






Klik venligst

© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Chauffører kan se frem til at få sovekabiner i varebiler
- - Det må gerne komme her i efteråret
- Chauffører udnyttes som billig arbejdskraft
- Arbejdstilsynet har sat nye datoer for målrettede virksomhedsforløb
- Tre-akslet city tip-trailer skal køre med jord for Hammel-vognmand
- Trafiksikkerhedsindsats kan markere 90 år på vejene
- Motorvejsudbygning bliver færdig før forventet
- En simpel prøve uden krav om ensartede læringsmål svækker trafiksikkerheden
- Ny kvalifikationsprøve har udløst bekymring hos erhvervsskoler
- Landmand ved Tjæreborg har hentet ny tip-trailer til korn i Hedensted
- Trafikken over broerne steg i årets første halvdel
- Færger fragtede mere fragt og færre passagerer i juli

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst