Klik venligst



Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Træbro vil spærre for trafikken på motorvej ved Randers

Onsdag 6. august 2025 kl: 05:00
Af: Redaktionen

En ny cykelstibro, der er udført i træ, og som skal gå hen over Motorvej E45 ved Randers, bliver løftet på plads over motorvejen lørdag 16. og søndag 17. august. Arbejdet med at løfte broen på plads vil spærre for trafikken i det ene spor på motorvejen ved afkørsel 40 - Randers C - hvor Viborgvej krydser motorvejen

  • Lørdag 16. august fra klokken 15:00 til senest klokken 02:00 dagen efter lukkes det sydgående spor
  • Søndag 17. august fra klokken 15:00 til senest klokken 02:00 dagen efter lukkes det nordgående spor

I begge perioder vil trafikanterne blive ledt af motorvejen ved <40> Randers C, hvor de kan krydse Viborgvej og fortsætte ad E45 via tilkørslen samme sted.


Når træbroen er løftet på plads, skal stibroen kobles sammen med den eksisterende cykelsti på Viborgvej, inden cykelstibroen kan tages i brug i løbet af efteråret.


Når cykelstibroen er taget i brug, vil den nuværende cykelsti på Viborgvej blive lagt til kørebanen, så der bliver mere plads til trafikanterne på broen over E45 Nordjyske Motorvej ved <40> Randers C.


Den nye bro til cykeltrafikken er bygget i træ, da Vejdirektoratet også ønsker at bidrage til mere klimavenlige løsninger, når det er muligt. 


- I Vejdirektoratet vil vi gerne bidrage til et bæredygtigt samfund og skifte beton ud med et mere klimavenligt alternativ, når vi kan det. Her ved Randers, hvor den nye bro er til cyklisterne, giver det rigtig god mening, at vi bygger broen i træ. Vi har bygget få andre træcykelbroer, men det er klart, at det stadig er noget, som vi samler os erfaringer i. Og her kommer den nye bro ved Randers også til at bidrage, siger projektchef Robin Højen Madsen fra vejdirektoratet.


Træ fra inderst til yderst
Hvor beton holder i mange år, så går træ i forrådnelse og forgår hurtigere. Det faktum er der taget højde for i designet af den nye cykelstibro, som består af træ fra inderst til yderst.


For selvom hele konstruktionen er bygget i træ, så er der et par detaljer, som sikrer cykelstibroen mange års levetid. Udenom hele det bærende træskelet er der en ydre skal i træ. På de vandrette flader er der en kappe i zink og selve belægningen på cykelstibroen er lavet af kunststof. Det betyder, at selve den bærende trækonstruktion undgår direkte regnvand. Den ydre skal i træ er behandlet med træbeskyttelse og monteret, så den kan skiftes, når den trænger til det.


Træbroen bliver bygget i to dele, som bliver sat sammen, når broen skal løftes på plads hen over motorvejen, hvor den bliver placeret på de søjler og elementer, som skal bære den, og som er støbt på stedet og er fremstillet i beton. Det er først og fremmest et spørgsmål om sikkerhed, da en søjle i beton bedre kan modstå en eventuel påkørsel.


Fakta om træbroen:
  • Tykkelse på bærende hovedbjælker: 1,7 meter x 21 centimeter  
  • Samlet vægt: 44 - 46 ton
  • Samlet længde: 55 meter
  • Antal beslag: ca. 150
  • Antal bolte og møtrikker: ca. 500
  • Antal skruer: ca. 2.500
  • Antal træelementer: ca. 250 dele




Klik venligst

© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Norske myndigheder har hævet totalvægten for udvalgte vogntog
- Fire-akslet trailer har knap 15 meter gående gulv
- En række køretøjer med særlige godkendelser kan nøjes med det periodiske syn
- Aalborgvirksomhed har fået ny tre-akslet trækker med 780 heste
- Snerydning er også en fysisk aktivitet
- Italienske magasiner giver bæredygtighedspris til italiensk lastbil
- Amerikansk bilproducent melder klar med el-lastbiler
- Myndigheder fandt 1,2 milliarder falske euro i postforsendelser
- Bødeudskrivelse for manglende betaling af vejafgift er suspenderet
- Is faldt fra lastbil og ødelagde forrude på varebil
- Rampe til færge blev hejst op af vandet og sat på plads
- Samsø-virksomhed fik gardintrailer med fast tag inden sneen faldt

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst