Flere pakker og øget fokus på omkostninger gav resultatforbedring hos postkoncern
Lørdag 19. juli 2025 kl: 00:01
Af: RedaktionenDen svensk-danske postkoncern, PostNord, melder på baggrund af en stærk udvikling i pakkeforretningen og de igangværende forbedringsprogrammer, om fortsat resultatvækst i andet kvartal. Driftsresultatet udgjorde i april kvartal et plus på 262 millioner svenske kroner mod et minus på 463 millioner svenske kroner i det tilsvarende kvartal sidste år
Lidt fra PostNord's kvartalsrapport:
- Nettoomsætningen udgjorde 8.843 millioner svenske kroner (9.709 millioner svenske kroner) - et fald på 8 procent (et fald på 1 procent i april kvartal 2024) i fast valuta for sammenlignelige enheder
- Pakkemængderne steg med 11 (et fald på 1procent i april kvartal 2024)
- Brevmængderne faldt med 18 procent (11 procent i 2024)
- Driftsresultatet (EBIT) udgjorde 262 millioner svenske kroner (minus 463 millioner svenske kroner), hvilket svarer til en overskudsgrad på 3,0 procent (-4,8 procent i april kvartal 2024)
- Det justerede driftsresultat (justeret EBIT) udgjorde 291 millioner svenske kroner (205 millioner svenske kroner), hvilket svarer til en justeret overskudsgrad på 3,3 (2,1 procent i april kvartal 2024)
Første halvår 2025
- Nettoomsætningen udgjorde 17.848 millioner svenske kroner (19.209 millioner svenske kroner) -et fald på 6 procent (i først kvartal 2024 var der tale om et fald på 3 procent) i fast valuta for sammenlignelige enheder
- Pakkemængderne steg med 10 procent (2024 - et fald på 2 procent)
- Brevmængderne faldt med 16 procent (2024 - et fald på 11 procent)
- Driftsresultatet (EBIT) udgjorde 451 millioner svenske kroner (-336 millioner svenske kroner), hvilket svarer til en overskudsgrad på 2,5 procent (2024: 1,4 procent)
- Det justerede driftsresultat (justeret EBIT) udgjorde 566 millioner svenske kroner (359 millioner svenske kroner i 2024), hvilket svarer til en justeret overskudsgrad på 3,2 procent (2024 - 1,9 procent)
- Det er positivt at se, hvordan vores forbedringstiltag giver klare resultater helt i overensstemmelse med planen. Vi har kombineret et fokuseret omkostningsarbejde med fortsatte investeringer i vores kundetilbud - især i pakkeforretningen, hvor markedet fortsat viser attraktiv vækst, siger Annemarie Gardshol, der er koncernchef og administrerende direktør i PostNord.
Ændringer i brevvirksomheden
PostNord Danmark meddelte i første kvartal, at virksomheden indstiller brevvirksomheden fra 2026. I andet kvartal har PostNord påbegyndt arbejdet med at tilpasse organisationen til de nye forudsætninger.
I Sverige tilpasser PostNord løbende sin forretning, hvilket også omfatter prisjusteringer for fortsat at kunne drive en landsdækkende, selvfinansieret og lønsom brevforretning. I begyndelsen af juli fremlagde den svenske regering et forslag til ændringer af postforordningen, som foreslås at træde i kraft i 2026.
PostNord hilser forslaget velkommen og ser det som et vigtigt skridt i retning af at sikre en langsigtet bæredygtig posttjeneste i Sverige. PostNord peger på, at ændringen skaber bedre forudsætninger for at tilpasse aktiviteterne til de reducerede brevmængder, og gør det muligt for PostNord Sverige at fortsætte med at levere brevtjenester af høj kvalitet.
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Vognmand hentede komplet vogntog i Hedensted
- I 2010 arbejdede 7 procent - i 2025 var det 9 procent
- Sololastbiler og sættevognstog må holde vægten - norske vognmænd protesterer
- Norske myndigheder har hævet totalvægten for udvalgte vogntog
- Fire-akslet trailer har knap 15 meter gående gulv
- En række køretøjer med særlige godkendelser kan nøjes med det periodiske syn
- Aalborgvirksomhed har fået ny tre-akslet trækker med 780 heste
- Snerydning er også en fysisk aktivitet
- Italienske magasiner giver bæredygtighedspris til italiensk lastbil
- Amerikansk bilproducent melder klar med el-lastbiler
- Myndigheder fandt 1,2 milliarder falske euro i postforsendelser
- Bødeudskrivelse for manglende betaling af vejafgift er suspenderet
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |





