Martin industrivirksomhed har fået ny ejer og nyt navn
Onsdag 9. juli 2025 kl: 11:47
Af: RedaktionenTirsdag 1. juli startede en ny æra for en af Danmarks traditionsrige og innovative maritime virksomheder, Wärtsilä Lyngsø Marine A/S. Selskabet, der udvikler, designer og producerer fuldt integrerede automations-, navigations- og kontrolsystemer, er officielt overgået til nye ejere - den nordiske teknologiinvesteringsfond Solix - og skiftede dermed navn til Nacos Lyngsø Marine A/S
Navneskiftet markerer ud over er ny ejerstruktur, også en forpligtelse til at bygge videre på virksomhedens mangeårige erfaringer og position i den globale maritime industri. Som en del af Nacos Marine vil Nacos Lyngsø Marine A/S stå stærkere i arbejdet med at sikre moderne skibes drift, sikkerhed og cybersikkerhed med nogle af verdens mest avancerede automations- og navigationssystemer.
Under det nye navn, Nacos Lyngsø Marine A/S, fortsætter virksomheden sit engagement i maritim innovation. Den danske forankring og udviklingskraft forbliver uændret - og den nye ejer, Solix, giver både strategisk og økonomisk styrke til at accelerere væksten og udvide de teknologiske muligheder.
Nacos Lyngsø Marine A/S er den eneste danske virksomhed, der udvikler, designer og producerer fuldt integrerede automations-, navigations- og kontrolsystemer. Dette sikrer ikke bare høj kvalitet og driftssikkerhed, men giver også fleksibilitet og kontrol over hele værdikæden.
- Med Solix som ny ejer og med navnet Nacos Lyngsø Marine A/S sender vi et klart signal. Vi står ved vores DNA og er klar til at bygge videre på det med de samme kompetente og passionerede medarbejdere, siger administrerende direktør Christian Madsen Skytte, som peger på, at virksomheden er stolt af sin arv og samtidig fulde af ambitioner for fremtiden.
Med den stigende globale skibsproduktion - ikke mindst inden for flådefartøjer og krydstogtskibe - ser hele Nacos Marine-gruppen ind i en periode med vækst. Der stilles i dag højere krav end nogensinde til integration, robusthed og sikkerhed ombord, hvilket matcher virksomhedens kompetencer og løsninger.
- Vi ser store muligheder for vækst, både teknologisk og geografisk. Skibene bliver mere komplekse, og behovet for intelligent, sikker og brugervenlig teknologi vokser. Det er netop det, vi leverer. Og nu står vi endnu stærkere til at levere det, siger Christian Madsen Skytte.
Historien om Lyngsø Marine begyndte tilbage i 1952, hvor Søren Troelsen Lyngsø (1921 - 2012) efter en karriere i blandt andet Søminevæsenet grundlagde virksomheden Søren T. Lyngsø A/S. Det blev startskuddet til en virksomhed, der kom til at udvikle alt fra automatiske flylandingssystemer og pakkesorteringsmaskiner til kommandobroer og kontrolsystemer til skibe og kraftværker.
I dag spænder virksomhedens maritime automations- og integrerede kontrolsystemer fra enkle setup med få arbejdsstationer til komplekse løsninger til krydstogtskibe, flådefartøjer og avancerede fragtskibe.
Blandt kernefunktionerne i løsningerne findes:
- Maskinovervågning og kontrol
- Fremdriftskontrol og sikkerhedssystemer
- Avancerede brandsluknings- og nødstopfunktioner
- Container- og lastovervågning
- Hotelløsninger til krydstogtskibe
- Ydelses- og miljødata, herunder fuel-effektivitet og emissionsovervågning
- Fuldt integrerede bro- og automationssystemer
Et af virksomhedens fokusområder i de kommende år er at forblive på forkant med den digitale udvikling og især den stigende betydning af cybersikkerhed i den maritime sektor. Her er Nacos Lyngsø Marine A/S i dag en toneangivende aktør.
Virksomheden har siden 2006 haft hjemme i de historiske bygninger, der tidligere husede Den Kongelige Militære Klædefabrik i Hørsholm.
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Aarhus Havn har fået nye ugenlige anløb med forbindelse til Asien
- August lå på samme lanemeter-niveau som sidste år
- Rederikoncern udnævner ny chef for det digitale og information
- Limfjordshavn er vokset i første halvdel af jubilæumsår
- Færger sejlede med flere passagerer
- Containerskibe sejlede mere gods direkte mellem Sverige og Asien
- Færgerederiernes bestyrelse har fået nyt medlem
- To færger på tilsammen 117 år sejler på sidste vers
- Genanvendelsesvirksomhed har lastet 13.000 ton jernskrot fra ny kajplads i Aalborg
- Rejserne over Øresund fortsatte med at stige
- Stort batteri i færgehavn skal sikre stabil forsyning
- Indiske skibsophugningsfaciliteter kan blive EU-godkendt
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |




