Bommen kan gå ned for udenlandske lastbiler med ubetalte vejafgiftsbøder
Onsdag 2. juli 2025 kl: 10:07
Af: RedaktionenTirsdag trådte en lovændring i kraft, som giver Sund & Bælt beføjelser til at nægte udenlandske lastbiler passage ved Storebæltsbroen, hvis de har en dom for ubetalte vejafgiftsbøder
Kontrollen vil i praksis fungere ved, at:
- Sund & Bælt's kameraer aflæser automatisk lastbilernes nummerplader. Dummer der en lastbil op, hvor der er en dom for ubetalt vejafgiftsbøde, vil bommen ved betalingsanlægget automatisk blive nede
- Herefter vil vognmanden blive bedt om at betale den udestående bøde. Betales bøden ikke, vil chaufføren blive sendt tilbage
- Sund & Bælt forventer, at kontrollen af ubetalte vejafgiftsbøder kan ske uden at påvirke den øvrige trafik på Storebæltsbroen
Lastbiler på 12 tons eller derover har siden 1. januar i år skullet betale en kilometer baseret og CO2-afhængig vejafgift for at køre på store dele af det danske vejnet, og Sund & Bælt står for opkrævning og kontrol af vejafgiften.
Langt de fleste - både danske og udenlandske - vognmænd betaler ifølge Sund & Bælt deres vejafgift korrekt. Tallene viser, at over 99,5 procent af de registrerede passager sker efter reglerne. Ifølge Sund & Bælt betaler under én procent af de udenlandske registrerede passager ikke en pålagt bøde inden fristen.
For at sikre, at udenlandske vognmænd betaler for at køre i Danmark - og eventuelle bøder for ikke at have betalt - vedtog et flertal i Folketinget en lovændring, der trådte i kraft 1. juli. Den giver Sund & Bælt beføjelser til at nægte udenlandske lastbiler passage over Storebæltsbroen, hvis de har fået en dom for ikke at betale deres vejafgiftsbøde.
Betalingsanlægget ved Halsskov vil fungere som et kontrolpunkt, hvor udenlandske lastbiler med dom for ubetalt vejafgiftsbøde, vil blive nægtet passage, indtil bøden er betalt.
Lidt om vejafgifterne:
- Sund & Bælt er ved lov tildelt opgaven med at indarbejde og drive vejafgiftsordningen, hvor lastbiler med en totalvægt på 12 ton og derover skal betale en kilometerbaseret og CO2-afhængig vejafgift
- Afgiften opkræves primært via kommercielle udbydere af satellitboks og app'er
- Kontrollen med afgiften udføres med faste kontrolpunkter samt mobile kontrolenheder, der skal sikre et ensartet kontroltryk over hele landet
Interesserede kan læse mere på vejafgifter.dk - klik her:
.jpg)
© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

- Bommen kan gå ned for udenlandske lastbiler med ubetalte vejafgiftsbøder
- Aftale om udenlandsk arbejdskraft er et vigtigt skridt for transportbranchen
- Vognmand på Amager trækker læsset med en tre-akslet pusher-trækker
- Tung transport mellem Danmark og Sverige skal være lidt lettere - at gennemføre
- Vognmand i Horsens er blevet en del af en stor kran-koncern
- Chiptuning af lastbiler udløste fængselsstraf
- Vejledning om cabotagekørsel er opdateret med flere konkrete eksempler
- Politi på Sjælland har tjekket 137 studenterlastbiler i år
- Vognmand i Roskilde tog fem af samme slags
- Chauffør med gravid kæreste blev fyret - arbejdsgiver skal betale godtgørelse
- En østlig ringvej kan lede 14 procent af trafikken uden om det indre København
- Tre unge mænd kom til skade under studenterkørsel i lastbiler
Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |