Klik venligst



Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Hovedstadsregionen får flere weekend-afgange med lokaltog

Mandag 26. maj 2025 kl: 15:12
Af: Redaktionen

Togene på lokalbanerne i Nordsjælland går fra søndag 29. juni til at køre hver halve time i dagtimerne i weekenden og på helligdage. I dag kører togene en gang i timen

De mange ekstra weekendafgange på Gribskovbanen, Frederiksværkbanen, Hornbækbanen og Lille Nord er en direkte konsekvens af Region Hovedstadens budgetaftale for 2025. Her besluttede politikerne at øremærke en bevilling på 1,4 millioner kroner til flere togafgange i Nordsjælland. 


- Vi vil gerne, at flere bruger den kollektive trafik, og derfor skal det være nemmere for borgerne at tage toget i Nordsjælland - også i weekenden, siger formanden for Rehion Hovedstaden, Lars Gaardhøj (S).


Han peger på, at en ekstra afgang i timen gør det nemmere at komme rundt og besøge familie, tage på udflugt, shoppe eller tage til og fra arbejde. 


- Flere afgange gør lokaltog mere attraktivt og mere fleksibelt, og det, tror vi på, vil tiltrække flere lokale og gæster til at benytte toget, siger han.


Den ændrede køreplan betyder, at en del togafgange får ændret minuttal i weekenderne. Passagererne opfordres derfor til at tjekke rejseplanen, Lokaltog.dk eller opslag på stationerne.


Fakta:
Den nye køreplan med øget drift i weekender og på helligdage træder i kraft søndag 29. juni 2025 betyder, at der indføres halvtimesdrift i weekender og på helligdage fra klokken cirka 9 til klokken cirka 18 på følgende baner:
  • Gribskovbanen mellem Hillerød og henholdsvis Tisvildeleje og Gildeleje
  • Frederiksværkbanen mellem Hillerød og Hundested
  • Hornbækbanen mellem Helsingør og Gilleleje
  • Lille Nord mellem Helsingør og Hillerød
  • Nærumbanen fortsætter uændret med 20 minutters drift

  • I Region Hovedstadens budgetaftale for 2025 er der afsat 1,4 millioner kroner til flere afgange på Lokaltogs baner i Nordsjælland
  • Fra december udvides driften igen med halvtimesdrift på Frederiksværkbanen og Lille Nord frem til kl. 22 på hverdage samt natbetjening på alle baner i weekender (undtagen Nærumbanen)
  • I 2024 blev der kørt knap 5,5 millioner ture med Lokaltog i Region Hovedstaden
  • Driftsændringerne betyder, at en del togafgange får ændret minuttal i weekenderne. Passagererne opfordres derfor til at tjekke rejseplanen, Lokaltog.dk eller opslag på stationerne




Klik venligst

© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Uddannelsesinstitution tager mod elever i nye busser
- Buspassagerer på Fyn får flere natbusser
- Flere tog færgen
- Togtrafikken bliver forstyrret af historisk mange fejl på skinnerne
- Rederikoncern melder om fremgang i fragten på de fleste områder
- Om to år kører der direkte tog mellem Oslo og Berlin
- Det tog 14 timer at få tunnelelement på plads
- Gratis transport har fået flere til at parkere ved letbanestation
- Togoperatør kørte 6 millioner kroner hjem i første kvartal
- Elektriske delecykler skal hjælpe landsbyborgere tættere på offentlig transport
- Tættere samarbejde skal afbøde trafikale udfordringer ved vejarbejdet på Motorvej E45
- Dansk rederi køber tidligere dansk færge af svensk rederi

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst