Nordtysklands største havn tog hul på året med positive tal
Torsdag 15. maj 2025 kl: 15:28
Af: RedaktionenHamburger Hafen und Logistik AG (HHLA), der driver de forskellige dele af Hamburger Hafen, kan efter årets første tre måneder notere en vækst på 3,1 procent i de håndterede godsmængder, vækst på antallet af håndterede containere og fremgang på containertransporten med jernbane og omladning af containere
Den samlede godsmængde steg med 3,1 procent til 28,3 millioner ton sammenlignet med samme periode sidste år. Ledelsen hos HHLA fremfører, at Hamburg dermed er den eneste af de tre største europæiske havne, der kan notere en positiv udvikling, når det gælder gods, der bliver fragtet med skib.
Bedste kvartalsresultat for containerhåndtering i tre år
I de første tre måneder af af 2025 håndterede havnen i Hamburg 2,0 millioner teu (19,9 millioner ton), hvilket var en fremgang på 6,3 procent (+ 4,7 procent i ton) sammenlignet med samme periode sidste år. Dermed opnåede den nordtyske havn den stærkeste relative vækst blandt de store vestlige havne.
Direkte containertransport med Indien voksede markant
Den stærke trafik med lande i Asien bidrog til stigningen i antal håndterede containere. Nye linier mellem Hamburger Hafen og havne i Indien betød, at antallet af containere til og fra Indien voksede med 60.000 teu, hvilket svarede til en fremgang på 39,6 procent. Kun transporten mellem Hamburg og Malaysia havde en større procentvis stigning. Den var på 50,6 procent og svarede til en vækst på 54.000 teu.
Havnen i Hamburg håndterede også flere container til og fra Kina, der med 597.000 teu repræsenterede en stigning på 11,3 procent. Omvendt viste handelen med USA de første effekter af Trump-administrationens foranstaltninger. Mange amerikanske lagre blev fyldt op mod slutningen af sidste år, hvilket betød, at containerhåndteringen af containere til og fra USA faldt med 19,0 procent til 145.000 teu.
Når det gælder stykgods kunne HHLA notere en stigning på 3,5 procent til 280.000 ton. Sammen med containerhåndteringen opgjort i ton håndterede havnen i Hamburg 4,7 procent mere gods - i alt 20,2 millioner ton.
I årets første kvartal lå håndteringen af bulkvarer samlet set stabilt på 8,1 millioner tons - en tilbagegang på 0,8 procent i forhold til samme periode året før. Håndteringen af last, der skulle grabbes, faldt med 5,8 procent på grund af lavere efterspørgsel af fossile brændsler. Det påvirkede også omlæsningen af kul og malm til jernbanetransport, hvor der var et fald på 10,9 millioner tons (5,7 procent) fra januar til marts. Håndteringen af sugegods faldt med 14,3 procent, mens flydende last steg med 23,6 procent.
Havnen i Hamburg er stadig et centralt punkt for skiftet mellem skib, jernbane og vej. I årets første tre måneder har der været en stigning på 15,3 procent til 723.000 teu. Årsagerne er ifølge HHLA nye linier med skib, hvor feederforbindelser fragter containere til og fra Hamburg.
Baglandstrafikken steg til med 1,8 procent til 1,3 millioner teu. Her var det især transport ad jernbanerne, der kørte frem. Ifølge foreløbige tal transporterede jernbaneforbindelserne til og fra Hamburg 645.000 teu i årets første tre måneder, hvilket var en stigning på 0,7 procent.
.jpg)
© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

- Nordtysklands største havn tog hul på året med positive tal
- Affaldsvirksomhed bærer resultaterne frem med elektroniske løsninger
- Asfaltindustrien advarer mod asfaltpirater
- Flyttefirma endte med mere end en tom kasse
- Galvaniseret sværlasttrailer har containerlåse og U-skinne til ramper
- Motorstyrelsen varsler kontrol i Aarhus
- Bekendtgørelse om godkendelse af nye motorkøretøjer og påhængskøretøjer er sendt i høring
- Timesatser for udenlandske chauffører på veje i Danmark bliver reguleret
- Energiselskab afslutter 2024 med et tilfredsstillende resultat
- Flere sneplove, planer for busser og letbane og større fokus på cykelstier skal hjælpe trafikken i snevejr
- Brancheorganisation vil have omstillingen af den tunge vejtransport op i gear
- Anklageskrift mod chauffør fyldte 19 sider
Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |